• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Fakta om valgret

Valgret i Grundloven

Det er grundloven, der definerer betingelserne for, hvem der har valgret og dermed er valgbare til Folketinget, regionsråd, kommunalbestyrelser mv.

Af grundloven fra 5. juni 1953 fremgår det at:

  • Valgretsalderen kan ændres med en vedtagelse af lovforslaget i Folketinget, som efterfølgende vedtages ved en folkeafstemning.
  • Valgret til Folketinget giver automatisk valgret ved alle andre offentlige valg (regions-, kommunal-, menighedsråds- og Europa-Parlamentsvalg) samt ved folkeafstemninger.
  • Valgbarheds- og valgretsalderen følges ad, ud fra det grundsyn at, hvis man ikke kan vælge, kan man heller ikke vælges (udtrykkes ligeledes i lov om valg til Folketinget).

Se Grundlovens §29, §30 og §86 til venstre på siden.

Ændring af valgretsalderen

Med grundloven af 1953 fik man udskilt valgretsalderen fra grundloven til valgloven, så det ikke kræver en grundlovsændring for at ændre valgretsalderen. Ønsker man at ændre valgretsalderen, skal det først vedtages i Folketinget og derefter til folkeafstemning, hvor det skal vedtages ved en såkaldt ’negativ’ folkeafstemning. Det er en afstemningsprocedure, som giver særlig beskyttelse af mindretallet i Folketinget.

Det vil sige, at forslaget falder, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  • et flertal er imod, og

  • dette flertal udgør 30 pct. af de stemmeberettigede.

Man vil altså fx kunne nedsætte valgretsalderen til 16 år, så længe der ikke er over 30 procent af stemmeberettigede ved en folkeafstemning der stemmer imod.

Se skema over krav ved ændringer i valgretsalderen nederst på siden.

Adskillelse af valgbarheds- og valgretsalder

Ifølge § 30 i grundloven, hænger valgbarhed og valgretten uløseligt sammen. Ved en sænkelse af valgretsalderen vil valgbarhedsalderen automatisk følge med til samme niveau. Vil man adskille valgbarhedsalderen fra valgretsalderen, dvs. hvis man ønsker, at en 16-årig skal have lov til at stemme, men ikke skal kunne vælges til Folketingsvalget, så skal der en grundlovsændring til. Grundlovsændringer skal først vedtages af Folketinget, så skal der udskrives folketingsvalg, og herefter skal også det nye Folketing vedtage forslaget. Endelig skal ændringen til folkeafstemning, det obligatoriske forfatningsreferendum jf. § 88 i Grundloven.

Differentiering af valgretten

Ifølge §86 i grundloven, så gælder valgretten til alle offentlige valg. Hvis man ønsker at nedsætte valgretsalderen til fx 16 år ved kommunal- og menighedsrådsvalg samt bevare 18-års valgret til Folketinget, vil det altså kræve en grundlovsændring.

Aldersgrænser for ministre

Grundloven specificerer ikke en aldersgrænser i forhold til hvem, der kan blive minister. Grundloven har ingen bestemmelser om personlige betingelser for udnævnelse til minister, hvorfor udgangspunktet er, at en 16-årig i dag kan udnævnes til minister.

Myndighedsalder og valgretsalder

Der er ikke noget juridisk grundlag for en sammenhæng mellem valgretsalder og myndighedsalder. Man kan tværtimod indirekte udlede af Grundloven, at myndighedsalderen er uden betydning for valgretsalderen, da Folketinget ellers kunne fastsætte en højere myndighedsalder ved almindelig lov, end den valgretsalder en folkeafstemning har godkendt.

Myndighedsalder og valgbarhed

Mindreårige, og dermed umyndige personer, kan vælges til folkevalgte forsamlinger, idet mindreårige kan træffe fuldt ud bindende beslutninger på vegne af juridiske personer, på samme vilkår som myndige personer. Mindreårige kan således indgå forpligtende aftaler på vegne af kommuner, regioner og Folketing på lige fod med voksne. Ligeledes er mindreårige, der sidder i folkevalgte forsamlinger, underlagt samme erstatnings- og strafansvar som myndige personer, hvis vedkommende er over 14 år dog kun strafansvar. Der er således intet til hinder for en valgretsalder på 16 år og en myndighedsalder på 18 år.

Krav ved ændringer i valgretsalderen

Ensartet valgretsalder til alle valg Forskellig valgretsalder til Folketings- og kommunale valg
Ensartet valgretsalder og valgbarheds alder (sænkes lige meget) Folkeafstemning, hvor blot en af to betingelser skal opfyldes: 1) Simpelt flertal for forslaget, 2) Højest 30 % af de stemmeberettigede stemmer imod. Grundlovsændring, med en folkeafstemning, hvor minimum 40 % af de stemmeberettigede stemmer for forslaget.
Forskellig valgretsalder og valgbarhedsalder (sænkes forskelligt) Grundlovsændring, med en folkeafstemning, hvor minimum 40 % af de stemmeberettigede stemmer for forslaget. Grundlovsændring, med en folkeafstemning, hvor minimum 40 % af de stemmeberettigede stemmer for forslaget.

Vidste du at...

Valgret
Alle borgere i Danmark der har valgret (i daglig tale stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til offentlige valg og folkeafstemninger.

Valgbarhed
At være valgbar betyder, at man kan stille op og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret.

Grundloven om valgret og valgretsalder

§ 29
Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.

§ 30
Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.

§ 86
Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.