• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Årets ungdomskommune 2014

Kolding Kommune har vist et bredt og bæredygtigt engagement i unges livsmuligheder og deltagelse i foreningslivet. Derfor løber Kolding med titlen som Årets Ungdomskommune 2014. Fire andre kommuner fra hele landet var med i opløbet om prisen, men et enigt dommerpanel peger på Kolding som klar nummer ét.

Fritidspas begejstrer dommere
Dommerpanelet er begejstrerede for de mange forskellige facetter i Kolding Kommunes ungearbejde. Især begejstrer konceptet ”Fritidspas”, der sikrer, at børn og unge med sociale, kulturelle eller økonomiske vanskeligheder også får mulighed for at deltage i foreningslivet.

”Kolding gør en vigtig indsats for at give unge mulighed for at udfolde sig – og især deres foreningspas er meget spændende. Samtidig har de en række puljer, unge kan søge, når de mangler midler til deres projekter. Alt i alt gør Kolding Kommune et rigtig flot stykke arbejde for unge,” udtaler DUFs formand, Signe Bo. 

Seriøst arbejde med unge
Dommerne lægger også vægt på, at mange af kommunens tiltag er institutionaliserede og derfor ikke bare forsvinder, når projekterne er afsluttede. Samtidig understøtter kommunen også initiativerne gennem fokuseret økonomisk støtte.

”Kolding får ikke prisen for et enkelt projekt, men fordi de arbejder kontinuerligt og seriøst med unges livsmuligheder. Det er tydeligt at se, at Kolding også økonomisk prioriterer unges muligheder for fritids- og foreningsliv,” siger Rasmus Scheelke, der er konsulent i Kommunernes Landsforening og en del af Ungdomskommuneprisens dommerkomité.

Borgmester: Kæmpestort skulderklap
I Kolding Kommune og hos borgmester Jørn Pedersen (V) er der stor glæde over at have vundet titlen som Årets Ungdomskommune 2014. 

”Prisen som Årets Ungdomskommune er kæmpestort skulderklap til Kolding Kommune og til de mange foreninger og frivillige, der arbejder på at skabe gode fritidsmuligheder for alle vores unge. Jeg er specielt stolt over, at vi bliver præmieret for vores brede og mangeårige indsats og for vores indsats på at skabe muligheder for de såkaldt foreningsløse unge,” siger Jørn Pedersen og fortsætter:

”Jeg er overbevist om, at prisen vil motivere os til at arbejde endnu mere målrettet på at skabe gode og spændende tilbud til vores unge fremover. I 2014 åbner et nyt universitet i Kolding, og de kommende år glæder vi os til at byde mange nye studerende og unge velkommen. Med kåringen som Årets ungdomskommune markerer Kolding sig som en kommune, hvor der er plads til de unges udfoldelser og grobund for nye aktiviteter.”

Ud over anerkendelsen og æren af at kunne kalde sig Danmarks bedste ungekommune i 2014 består årets præmie af et kunstværk af kunstneren Søren Arildsen Pedersen. Prisen og præmien overrækkes officielt Kolding i begyndelsen af det nye år. 

Årets anden- og tredjeplads gik til henholdsvis Horsens Kommune og Næstved Kommune.

Om prisen

Ungdomskommuneprisen blev indstiftet af DUF- Dansk Ungdomsfællesråd i 2006 som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. Vinderen samt 2. og 3. pladsen er udpeget af et dommerpanel bestående af DUFs formand Signe Bo, Rasmus Scheelke, konsulent i Kommunernes Landsforening, og Klaus Levinsen, der er ph.d., studieleder og lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet.

Tidligere vindere

Indstil din kommune

Kolding får ikke prisen for et enkelt projekt, men fordi de arbejder kontinuerligt og seriøst med unges livsmuligheder.

Rasmus Scheelke,
Kommunernes Landsforening og del af dommerkomitéen

Prisen som Årets Ungdomskommune er kæmpestort skulderklap til Kolding Kommune og til de mange foreninger og frivillige, der arbejder på at skabe gode fritidsmuligheder for alle vores unge.

 Jørn Pedersen (V),
borgmester i Kolding Kommune 

De nominerede 2014

Kolding Kommune

Horsens Kommune

Næstved Kommune

Silkeborg Kommune

Odense Kommune