
Find vej i lovjunglen
Spejdere har lavet en folder, der kan give alle foreningsaktive et hurtigt overblik over kommunale tilskudsordninger og love, der berører børne- og ungdomsorganisationerne.
Hvordan får man lokaletilskud? Og hvad kan man få i tilskud til aktiviteter? Det er nogle af de spørgsmål, som mange frivillige foreninger tumler med.
Dorthe Sølling og Annemette Hommel, begge aktive spejdere, har derfor udarbejdet folderen 'Jura for spejdere', der giver et hurtigt og godt overblik over mulighederne indenfor folkeoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Folderen er primært tiltænkt spejdergrupper, men den kan sagtens bruges af andre frivillige foreninger.
Indenfor folkeoplysningsloven besvares følgende spørgsmål:
- Hvornår er man omfattet af folkeoplysningsloven?
- Hvad får man tilskud til aktiviteter?
- Hvilke krav stiller kommunen, for at man kan få tilskud?
- Kan man få lokaletilskud?
- Kan lokaletilskuddet nedsættes?
- Kan man klage?
Folderen giver også et overblik over forvaltningsloven på følgende punkter:
- Inhabilitet
- Vejledning
- Aktindsigt
- Partshøring
- Begrundelse
- Klagevejledning
Endelig giver folderen også indblik i juraen indenfor offentlighedsloven, hvad angår aktindsigt og notatpligt.
Læs mere om "Jura for spejdere"
