
Pilotprojektet
I 2008 oprettede Udenrigsministeriet en ’task force for relationer til den muslimske verden’ med henblik på at styrke forholdet mellem Danmark og befolkningerne i den mulimske verden.
Pilotprojektet 'Dialogambassadører' blev finansieret som led i dette arbejde.
Metodeudvikling og dialogaktiviteter
Formålet med pilotprojektet var at udvikle effektive metoder til dialog mellem unge i Danmark og Mellemøsten.
I 2009 blev 38 frivillige, organisationsaktive unge fra Egypten, Jordan og Danmark udvalgt og uddannet til dialogambassadører; en fjerdedel jordanere, en fjerdedel egyptere, en fjerdedel etniske majoritetsdanskere og en fjerdedel danskere med arabisk og/eller muslimsk baggrund.
Dialogambassadørene blev delt op i grupper af fire med én af hver ’slags’ og lærte at skabe effektiv dialog ved hjælp af en række metoder/teknikker/lege, som de selv var med til at udvikle.
De gennemførte dialogaktiviteter med 1450 unge på uddannelsesinstitutioner i de tre lande.
Aktiviteterne varede halvanden til seks timer (men typisk to til tre timer), og oftest tog ambassadørerne udgangspunkt i et enkelt emne - for eksempel religion, familieforhold, traditioner eller politik.
Perspektiver
Dialogambassadører 2.0 bygger videre på de positive erfaringer og de gode resultater fra pilotprojektet.
Kernen i den nye fase er indsatsen for at nedbryde endnu flere fordomme mellem unge i Danmark og Mellemøsten ved hjælp af de udviklede dialogmetoder.
