Tip en ven

Nedsæt en ungdomskommission

 

Af Martin Justesen - formand for DUF

Danmark har brug for ungdommen - mere end nogensinde. Men det politiske fokus på de unge er så forvirret og flakkende, at hele ungdomsområdet må revideres. Derfor mener DUF, at der bør nedsættes en ungdomskommission, der kan komme med bud på, hvordan vi kommer på højde med de lande, vi normalt sammenligner os med.
De små ungdomsårgange understreger behovet for at skabe bedre vilkår for ungdommen. De unge er mere globaliserede end nogensinde, og hvis Danmark ikke udnytter deres potentiale, rykker de til Berlin, Shanghai eller London. Der er brug for en samlet ungdomspolitik med klare mål for de forhold, vi tilbyder ungdommen.

 

Skab sammenhæng
Derfor er der god grund til, at vi går i vore nabolandes fodspor og får en national ungdomspolitik. En samlet ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og skabe nye og bedre muligheder for de unge.
En ungdomskommission skal gennemgå hele ungdomsområdet på tværs af ministerier, regioner og kommuner og dermed bidrage med det helhedssyn, der mangler i dag. Kommissionen skal skabe et solidt grundlag for politisk handling.


Kommission er første skridt
Men en kommission er langtfra nok. De politiske partier må åbne øjnene for ungdommen. Det er for ringe, at stort set alle partier primært ser unge i et uddannelsesperspektiv. Hvad er det gode ungdomsliv ud fra et liberalt, socialistisk eller konservativt perspektiv? Og hvilke politiske tiltag kan skabe et godt ungdomsliv? De visioner må politikerne diske op med. En ungdomskommission er første skridt på vejen – til glæde og gavn for både samfundet og de unge.

En ungdomspolitik skal sikre sammenhæng i de offentlige initiativer og samtidig skabe nye og bedre muligheder for de unge.
Martin Justesen, formand for DUF

Vidste du at...

Danmarks hidtil eneste ungdomskommission blev nedsat i 1945. DUFs stifter, demokrati-forkæmperen Hal Koch, var formand for kommissionen, som i syv år søgte at forbedre forholdene for ungdommen. Unge, der deltog i modstands-kampen, skulle belønnes med mere indflydelse på politik og uddannelse, og i 1962 blev valgrets-alderen sænket fra 25 til 21 år. Fra 1946 til 1952 kom kommissionen med 14 betænkninger, der især handlede om unges bolig- og uddannelses-forhold. Du kan læse mere i bogen ’Farlig ungdom: samfundet, ungdommen og ungdoms-kommissionen 1945-1970’ af Hans Sode-Madsen.