Folkeoplysningsloven i korte træk

Folkeoplysningsloven er en rammelovgivning, som indebærer, at kommunerne kan skræddersy deres egne tilskudsmodeller lokalt. Denne gennemgang af ret og muligheder i folkeoplysningsloven er en opsummering af de områder, som kan være relevante for medlemsorganisationernes lokalforeninger. 

Ifølge folkeoplysningsloven fra 2011 står har alle kommuner pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningspolitikken skal som minimum beskrive følgende punkter:

1. Målet for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
2. Rammerne for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.
3. Samspillet mellem det folkeoplysende virksomhed og det uorganiserede i kommunen herunder oprettelsen af en kommunal udviklingspulje.
4. Samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder herunder muligheder for indgåelsen af partnerskaber.
5. Afgrænsning af aktiviteter indenfor den folkeoplysende virksomhed i forhold til tilgrænsende aktiviteter.
6. Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen for den folkeoplysende virksomhed herunder oprettelsen af et udvalg, som kommunen er forpligtet til at inddrage i den folkeoplysende virksomhed - et §35 stk 2. udvalg. 

Find en guide til folkeoplysningspolitik og til folkeoplysningsloven i sin fulde længde i boksen i højre side.


Generelle principper for kommunal sagsbehandling:

Hver enkelt kommune har som nævnt vid adgang til at udarbejde egne tilskudsmodeller og praksis. Imidlertid er kommunerne også underlagt de generelle krav til myndighedsudøvelse, som følger af forvaltningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger.

• Afgørelser skal være sagligt begrundet.
• Der skal være lighed i afgørelser, dvs. aktiviteter med samme funktion og indhold skal behandles lige.
• Afgørelser skal have hjemmel i lovgivningen, dvs. regler og vedtagne kommunale beslutninger.
• Kommunen er forpligtet til at give aktindsigt, fyldestgørende begrundelser, foretage partshøring mv. i henhold til forvaltningsloven.


For at være folkeoplysende forening, skal man opfylde følgende krav:

• Foreningen skal have et sæt vedtægter, hvoraf der fremgår et formål.
• Foreningen skal have en bestyrelse og være demokratisk opbygget.
• Foreningen skal tilbyde folkeoplysende aktiviteter*. 
• Foreningen skal bygge på aktivt medlemskab, og have mindst 5 betalende medlemmer.
• Foreningen skal som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål**.
• Foreningen skal være hjemmehørende i kommunen***.
• Foreningen skal have faste planlagte aktiviteter, som forventes at forløbe over et helt år, og desuden skal formålet være almennyttigt, dvs. kommer fællesskabet til gode og ikke er kommercielle formål.

Kommunen eller evt. folkeoplysningsudvalget (hvis kompetencen er delegeret) vurderer, om en forening opfylder ovenstående krav og dermed kan godkendes som folkeoplysende forening. Når en forening godkendes som folkeoplysende, får den nogle rettigheder og nogle muligheder, som beskrives i det følgende.


Som folkeoplysende forening har man ret til:

1. Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år.
2. Anvisning af egnet lokale fra kommunen eller lokaletilskud til egne eller lejede lokaler på mindst 65%.

Ad 1: Aktivitetstilskud:
- Kommunen fastsætter en aktivitets-tilskudsmodel ud fra lokale forhold, fx ud fra hvilke politiske områder kommunalbestyrelsen prioriterer. 
- Kommunerne kan lovligt fastsætte regler om differentieret tilskud til forskellige aktivitetstyper eller for forskellige aldersgrupper. Dette kan kun ske, hvis differentieringen er besluttet politisk.
- Foreninger med politisk, religiøs eller idébestemt baggrund skal vurderes på lige fod med andre folkeoplysende foreninger, såsom idrætsforeninger.
- Der er ikke nogen fast sats for aktivitetstilskud i folkeoplysningsloven, men tilskuddet skal dog have en størrelse, så det udgør et reelt tilskud. I udregningen af tilskuddet kan fx størrelsen på deltagerbetalingen, foregående års aktivitetsniveau og medlemstal indgå.
- Kommunen har mulighed for et vidt skøn i forhold til, hvilke aktiviteter den enkelte kommune anser for værende folkeoplysende, og hvordan tilskud fordeles mellem disse.
- Man må ikke særbehandle navngivne foreninger, fx navngivne idrætsklubber eller spejdergrupper men som nævnt gerne aktivitets- og foreningstyper.
- Aktiviteter der kan betegnes som egentlig gudsdyrkelse kan ikke indgå i tilskudsgrundlaget****. 
- Det er ikke tydeligt i loven, i hvor høj grad kommunen må stille krav til den konkrete anvendelse af aktivitetstilskud. Dette vil bero på en konkret vurdering. Dog må man forvente, at princippet om egenforvaltning i høj grad gælder for aktivitetstilskud, hvilket vil sige, at foreningen selv råder over det tilskud den tildeles.

Ad 2: Lokaletilskud og anvisning af lokaler:
- Ved ”egnet” forstås at lokalet er beliggende i rimelig nærhed af  deltagerne, og at de er anvendelige i forhold til den aktivitet foreningen laver. 
- Aktiviteter for børn og unge samt lokaler til folkeoplysende aktiviteter for handicappede har fortrinsret ved anvisning af kommunale lokaler.
- Lokaletilskud kan ligesom aktivitetstilskud differentieres, således at nogle aktiviteter modtager større tilskud end andre (dog ikke aldrig mindre end 65%). De 65% i tilskud gives på baggrund af faktisk afholdte udgifter til fx husleje, el, vand og varme. 
- Kommunen kan afvise nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis kommunen kan anvise egnede lokaler. Med nye ansøgninger forstås: nye foreninger, eksisterende foreninger der søger tilskud til nye lokaler, udvidelse af timetal i lokaler, ændringer af eksisterende lokaler.


Øvrige støttemuligheder indenfor folkeoplysningsloven

Kommunerne har stor mulighed for at lave særlige ordninger indenfor folkeoplysningsloven. Her er nogle af mulighederne nævnt, men det er op til hver enkelt kommune, hvad den vil tilbyde de folkeoplysende foreninger:

Lønnede ledere:
- Kommunen kan yde tilskud til lederlønninger, og dette kan også indgå som en faktor i tilskudsmodellerne.
Tilskud til voksne over 25 år:
- Kommunen kan give tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år.
- Tilskud til voksne skal gives efter samme regler som for børn og unge: Lige vilkår for aktiviteter med samme funktion og indhold.
- Kommunen kan reducere tilskuddet efter andelen af voksne og 25 år…
Andre tilskud:
- Kommunen skal have en udviklingspulje, der kan give tilskud til aktiviteter med et folkeoplysende sigte. Både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper kan søge puljen.
- Udover de lovpligtige aktivitets- og lokaletilskud, kan kommunen uden for folkeoplysningsloven have tilskudspuljer, hvor der er aktivitetskrav til anvendelse af puljens midler. Det kan fx være projektpuljer, sundhedspuljer og uddannelsespuljer.


Kommunen og folkeoplysningsudvalget:

- Kommunen skal oprette et §35 stk 2 udvalg, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at inddrage i den folkeoplysende virksomhed.
- Udvalget skal inddrages i 1) folkeoplysningspolitikken, 2) kommunens budget for området, 3) kommunens regler for tilskud til folkeoplysning.
- Kommunen kan vælge at uddelegere kompetencer til udvalget, fx godkendelse af folkeoplysende foreninger, lokalefordeling og fordeling af puljepenge.
- Udvalget skal have repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter loven.
- Kommunen må ikke uddelegere ansvar for fastsættelse af retningslinjer og afgørelser til paraply- eller interesseorganisationer.
- Kommunen har ansvaret for at offentliggøre de regler og rammer for tilskuddet, som kommunalbestyrelsen fastsætter.


Klagemuligheder:

I kommunale afgørelser omkring tilskud, lokaler m.v. skal der også være angivet, hvor man kan klage over afgørelsen. Klager kan indbringes til kommunalbestyrelsen indenfor 4 uger fra afgørelsen er givet. Herefter skal den behandles af den kommunale beslutningssystem (kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg). 

Øverste instans til at få prøvet om kommunen overholder loven er statsforvaltningen, der selv kan vælge om den vil rejse en tilsynssag. Hvis man overvejer at kontakte statsforvaltningen, bør du først søge rådgivning ved din landsorganisation eller DUF.

* Folkeoplysende aktiviteter er ikke konkret defineret i loven. Lovens definition på folkeoplysning er §1…den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag; §14 Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 
Kun undervisningsministeren kan fastsætte bindende regler for, hvad der er folkeoplysende aktivitet. Hvorvidt en aktivitet er folkeoplysende eller ej, vurderes suverænt af den enkelte kommune. I nogle kommuner er disse kompetencer henlagt til et folkeoplysningsudvalg (§ 35 stk 2 udvalg).

** En saglig afgrænsning er ok, fx hvis man ud fra formålet kan se, at foreningen kun er for piger/kvinder.

*** Hvorvidt en forening er hjemhørende i en kommune, vurderes af kommunen eller folkeoplysningsudvalget, hvis kompetencen er delegeret til dette.

**** Egentlig gudsdyrkelse er fx gudsdyrkelse, konfirmationsforberedelse, dåb og konfirmation. DUF har tidligere beskæftiget sig med tvivlsspørgsmål omkring definitionen af gudsdyrkelse, og kan kontaktes for nærmere rådgivning.