
Oversigt over tilskud i din kommune
Hvis din lokalforening er godkendt som folkeoplysende forening, har foreningen ret til tilskud efter folkeoplysningsloven. Dog er det ifølge folkeoplysningsloven kun børn og unge under 25 år, der er berettiget til tilskud, men i flere kommuner ydes tilskud til unge, voksne og ældre over 25 år.
Kort om Folkeoplysningsloven
Du kan se, hvilke rettigheder du har som folkeoplysende forening, og om din forening lever op til Folkeoplysningslovens krav til at være folkeoplysende her.
Hvad gives der tilskud til?
Jævnfør Folkeoplysningsloven har folkeoplysende foreninger ret til tre former for støtte. De har ret til at få henvist lokaler af kommunen, de har ret til at få lokaletilskud på minimum 65 % og aktivitetstilskud (eller medlemstilskud) til alle medlemmer under 25 år. Størrelsen af aktivitetstilskuddet er ikke defineret, og der findes stort set ikke to kommuner, der har samme tilskudsmodel.
De fleste kommuner giver andre former for tilskud, ud over hvad Folkeoplysningsloven foreskriver. Nedenfor gives en oversigt over, hvordan og i hvilken form kommunerne yder tilskud ifølge en undersøgelse, som DUF har gennemført i 2009:
Oversigt over tilskud
- Lokaletilskud: 1/3 af kommunerne giver 65 %, 1/3 giver 75 % og 1/3 giver over 75 % i lokaletilskud.
- Aktivitets- og medlemstilskud: Alle folkeoplysende foreninger med medlemmer under 25 år skal modtage et aktivitets- eller medlemstilskud af en vis størrelse – altså ikke symbolsk. Nogle kommuner giver begge tilskudstyper. Tre ud af fire kommuners aktivitets- og medlemstilskud er afhængige af foreningernes aktivitetsniveau, medlemkontingent eller aktivitttype. Hver fjerde kommune giver et fast tilskud pr medlem.
- Kommunerne kan prioritere nogle aktivitetstyper frem for andre fx øge tilskud til foreninger, der udøver sundhedsfremmende eller integrerende aktiviteter.
- Foreningstilskud eller grundtilskud: Flere kommuner giver et grundtilskud til foreninger med et minimum af børn og unge under 25 år disse fx mindst 10 medlemmer i aldersgruppen.
- Uddannelsestilskud: Kommunerne er ikke forpligtede til at yde uddannelsestilskud. Fire ud af fem kommuner giver uddannelsestilskud i en eller anden form.
- Udviklingspulje: Kommunerne skal have en udviklingspulje, der kan give tilskud til aktiviteter med et folkeoplysende sigte. Både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper kan søge puljen.
- Tilskud til specifikke aktiviteter: Hver 5. kommune giver mindre tilskud til specifikke tilskud fx lejrtilskud, ferieaktiviteter, venskabsbysamarbejde.
Vigtigt at huske, når du søger tilskud:
- Find ud af, hvornår de kommunale frister for ansøgning er, så du får søgt i tide.
- Orienter dig på kommunens hjemmeside. Du kan finde link til din kommune nederst på siden.
- Tag kontakt til kommunen - ofte fritids- og kulturafdelingen. Kommunen har pligt til at vejlede omkring tilskud.
- Du kan også tage kontakt til din landsorganisation eller andre foreninger i kommunen, der modtager folkeoplysningstilskud.
