
Gode råd om, hvordan du kan tage kontakt til din lokalpolitiker
DUF har gennem arbejdet med foreningsvilkår erfaret, at foreningerne lettest kan opnå resultater på eget område ved at søge positiv kontakt og indflydelse i forhold til lokalpolitikerne. Det skyldes, at kommunerne har stort råderum over, hvordan de vil indrette deres tilskudsmodeller, men også at tre ud af fire lokalpolitikere ønsker at styrke foreningslivet men ikke altid ved hvordan de kan gøre det.
Derfor har DUF fået to personer til at give deres bud på, hvordan du som foreningsaktiv kan tage kontakt til din lokalpolitiker.
Ole Steen Lintrup er formand for BUS (Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd) og repræsentant i folkeoplysningsudvalget i Hillerød. Dette er hans bud på, hvordan du tager kontakt til din lokalpolitiker:
- Forbered ideen ordentligt
- Allier jer med naboforeningen
- Søg råd hos relevante netværk
- Undersøg om jeres økonomiske ønsker er realistiske
- Undersøg hvad I har juridisk krav på
- Overvej indgangsvinklen i jeres kontakt med kommunen
- Tag uformel kontakt til kommunen
- Få evt. oprettet en sag i kommunen
- Planlæg udvalgsbehandling nøje
- Vær varsom med pressionsmidler
- Giv altid en tilbagemelding til kommunen
Læs en uddybning af de 11 punkter her.
Poul-Henrik Pedersen er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune og fhv. borgmester i Nykøbing Kommune. Dette er hans bud på, hvordan du tager kontakt til din lokalpolitiker:
- Kræv nedsættelse af et folkeoplysningsudvalg
- Bestræb jer på, at folkeoplysningsudvalget bliver bredt sammensat
- Samarbejd bredt for at opnå indflydelse – også med idrætten
- Udnyt folkeoplysningsudvalget til at få direkte kontakt med lokalpolitikerne
- Brug de eksisterende indflydelseskanaler til at sikre en tæt dialog med politikerne
- Tag del i mediedebatten
- Søg indflydelse på offentlige møder – tag ansvar for kommunalplaner og budgetter
- Send et status-nytårskort!
Læs en uddybning af de otte punkter her.
