
Kompetencer

Aktiv deltagelse i foreningslivet giver hver dag tusindvis af børn og unge kompetencer, de kan bruge resten af livet. Fra samarbejde og demokratiforståelse i praksis til social forståelse og kulturel nysgerrighed.
Kompetencer kræver ikke eksamensbeviser
Kompetencer er ikke kun noget, børn og unge tilegner sig i skolen og på uddannelsinstitutioner. I en årrække har forskere, politikere og foreningsfolk haft øget fokus på de "realkompetencer" - og dermed den værdi - som deltagelse i foreningernes tilbud tilfører børn og unge.
Sæt ord på foreningens værdi
Det kan være svært at sætte ord på de kompetencer, den lokale forening opbygger hos medlemmerne - "Vi gør jo bare, som vi plejer!". Men bruger man tid på at tænke over, hvilke værder der kommer ud af hverdagens aktiviteter, bliver det meget lettere at foreklare andre, hvilken forskel et aktivt foreningsengagement kan gøre i børn og unges liv.
Når foreninger bevidst arbejder for at synliggøre den værdi og de kompetencer, de unge spejdere, politikere, udvekslingsstudener eller teatertalenter opnår gennem foreningslivet, opnår man gode muligheder for at tiltrække nye medlemmer og for at gøre omverdnen opmærksom på foreningslivets værdi.
DUF samler viden og inspiration
DUF deltager aktivt i samfundsdebatten om realkompetencer. Vi har samlet en række materialer, gode råd og inspiration til, hvordan I kan udnytte mulighederne for en aktiv tilgang til arbejdet med kompetencer, og den værdi, I skaber for børn, unge og samfundet.
Få inspiration til foreningens arbejde med synlige kompetenceværdier:
DUFs arbejde med realkompetencer
