Tip en ven

Resultater fra Odense

De idebaserede og samfundsengagerende foreninger har oprettet OFN – Odense ForeningsNetværk. Det skal skabe udvikling, indflydelse og synlighed for 170 foreninger i Odense Kommune og styrke den indbyrdes kommunikation mellem foreningerne og til Odense Kommune. OFN afholder stormøde hvert år i februar måned og vælger en arbejdsgruppe, der skal varetage netværkets interesser mellem stormøderne.

DUF har støttet OFN i opstartsfasen og samt med stormødet i februar 2010, hvor OFN blev oprettet.

Læs en beskrivelse af OFN her.


Arbejdsgruppen har allerede afholdt et velbesøgt fyraftensmøde om fundraising med 100 deltagere, og de fortsætter i 2010 med følgende aktiviteter for at styrke foreningslivet i Odense: 

1. Kurser og fyraftensmøder, der er med til at udvikle foreningerne.

2. Sparring med fritidsforvaltningen nye tiltag fx foreningspakken.

3. En OFN dag for unge energiske foreningsaktive.

4. Udvikling af en hjemmeside og foldere til OFNs medlemmer og samarbejdspartnere.

 

Arbejdet med foreningsvilkår i Odense har gjort foreningslivet mere synligt, og derved har politikere og ansatte i fritidsforvaltningen fået mere viden om foreningerne og deres værdi. Over 100 foreninger er blevet hørt omkring egne vilkår, og 50-60 foreninger har deltaget i de interview og stormøder DUF har afholdt og dermed givet deres input til, hvordan de ønsker at foreningernes vilkår skal forbedres i fremtiden.

Se foreningernes udviklingsideer her.

Interview i Odense

Interview i Odense

DUF har gennemført en række fokusgruppeinterviews samt talt med alle lokalforeningerne i Odense. Her er en opsummering af de behov, drømme og ideer, som er kommet frem i samtalerne.

Stormøde

Stormøde

Foreningerne i Odense blev den 28. september inviteret til stormøde. Stormødet sitrede af den energi og de ideer, som opstår, når 55 foreningsaktive samles.

Læs mere om det afholdte stormøde