Resultater fra Vordingborg Kommune

Udviklingskommune samarbejdet i Vordingborg Kommune har medført følgende resultater:

Synlighed blandt politikere og befolkning: tre byrådsmedlemmer har deltaget i udviklingsmødet og været i direkte dialog om udvikling med foreningerne. De har udtrykt stor tilfredshed med projektets aktiviteter og dialogen med foreningerne. Lokalpressen har dækket dialogmødet ved flere lejligheder – se fx her.

Styrket kommunikation mellem foreningerne og til forvaltningen: 40 deltagere og 21 foreninger var repræsenteret ved udviklingsmødet, hvilket er næsten dobbelt så mange, som normalt deltager i de halvårlige fritidsrådsmøder. Stort set alle ikke idrætslige børne- og ungdomsforeninger var til stede.

Styrket samarbejde om foreningsudvikling: Fritidsrådets forretningsudvalget har brugt projektet som springbræt til at samarbejde med Vordingborg kommune om udvikling af foreningerne. De har søgt støtte fra kommunen og DUFs InitiativStøtte, og afholder i 2010 og 2011 fire kurser for hele foreningslivet i Vordingborg kommune.

Hvad kan vi lære af en landkommune som Vordingborg Kommune?

• I Vordingborg er politikere lydhøre og positive overfor et udviklingskommuneprojekt, og de møder op og deltager aktivt i diverse dialogaktiviteter. Ligeledes er pressen meget mere lydhør overfor de positive historier om foreningslivet, og fordrer ikke nødvendigvis en konflikt eller sensation.

• I Vordingborg trækker de foreningsaktive på de tilstedeværende ressourcer. Det giver mening at samarbejde ud fra, hvilke personer der er tilgængelige, og ikke hvilke aktiviteter, foreningerne udfører. Ligeledes giver det i høj grad mening at arrangere lokale kurser i kommunen på tværs af foreningstyper.

• Foreningerne er åbne overfor at arbejde med nogle af de kommunale indsatsområder som integration og sundhed på en måde, så det passer ind i deres foreningsarbejde. De vil også gerne lære mere om disse problemstillinger og er selv med til at sætte det på dagsordenen.

• Når kommunen fjerner folkeoplysningsudvalget og nedsætter et fritidsråd i stedet for, er det vigtigt, at sikre sig: 1. At fritidsrådets rolle formuleres klart; 2. At fritidsrådet får reel indflydelse på udviklingen af foreningslivet; 3. At fritidsrådet høres og ikke hovedsagligt informeres; 4. At de mange og forskelligartede foreninger har et talerør, der repræsenterer dem i forhold til kommunen; 5. At et alternativ til folkeoplysningsudvalget kan være sårbart, fordi dialogen sikres af nøglepersoner og ildsjæle.

• Foreningslivet motiveres af at blive hørt gennem en nysgerrig dialogform. Når de inddrages har de alsidige organisatoriske kompetencer, der kan trækkes på til gavn for både forvaltning og foreningsliv.