Tip en ven

Århus som indsatsby

Krydsfelt støtter lokale initiativer til at styrke etnisk mangfoldighed i foreningslivet. Med Krydsfelt har lokale foreninger i Århus under DUFs medlemsorganisationer opnået økonomisk støtte til samarbejdsprojekter, som har fokus på inddragelse af nydanske børn og unge i foreningslivet. Samarbejdsprojekterne er rettet mod udsatte byområder i Århus.

 

Krydsfelt-forløbet i Århus

Krydsfelt blev introduceret i Århus d. 11. maj 2010, hvor 40 engagerede mennesker var samlet til et indledende netværksmøde. Siden har DUF holdt opfølgende netværksmøder, hvor interesserede foreninger har haft mulighed for at udveksle erfaringer, arbejde videre med deres ansøgninger og styrke dialogen med nydanske ungdomsforeninger i Århus. Det er der kommet seks spændende samarbejdsprojekter ud af.

 

Krydsfelt-projekter 2009-2011

•  DUI-LEG og VIRKE Charlottehøj samarbejder med den boligsociale indsats i Møllevangen om ugentlige aktiviteter for børn i boligområdet Møllevangen.


•  Østjyllands 4H samarbejder med Vestergårdsskolen i Viby og Dansk Flygtningehjælps lektiecafe på Viby Bibliotek om en etnisk madskole, der tilbyder nydanske børn ugentlige aktiviteter med fokus på sund mad og sjov motion.


•  Samrådet i Aarhus Kommune (FDF, De Grønne Pigespejdere, KFUM-spejderne og Det Danske Spejderkorps) samarbejder om projekt ”Den mobile spejderhytte”, der hen over foråret med en stor bil vil rulle spejderaktiviteter ud til forskellige boligområder i Aarhus med høj andel af nydanskere. Læs mere om projektet


•  Red Barnet Ungdom Århus, Ungdommens Røde Kors Århus og Brabrand Ungdoms- & Kulturforening (under Dansk Anatolien Ungdom) samarbejder om projekt ”Lad os mødes!” – en række cafeaftener, hvor nydanske og danske unge sammen diskuterer muligheder i og barrierer for at lave aktiviteter sammen i foreningslivet.


•  Dansk Skoleskak samarbejder med Århus Amatør Bokseklub om en stor chessboxing festival for børn og unge i Kulturhus Herredsvang, Aarhus V. Læs mere om projektet


•  Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom, SF Ungdom samarbejder med Århus Ungdommens Fællesråd og Ny-Dansk Ungdomsråd om folketingsvalgkampagnen ”Vores Land Vores Valg”, der skal øge valgdeltagelsen blandt nydanske unge. Læs mere om projektet

DUFs samarbejdspartnere i Århus

Vil du vide mere om DUFs samarbejdspartnere i Krydsfelt Århus, som kan være behjælpelige med viden om foreningslivet og udsatte byområder i Århus samt formidle nyttige kontakter, så klik her

 

Århus Ungdommens Fællesråd

Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus