Ideologi og skepsis

Svært at gennemskue ideologierne
Flere foreningsfællesskaber er tilknyttet særlige ideologier – politiske og religiøse. Dette gælder især DUFs medlemsorganisationer. Det betyder, at man med et foreningsmedlemskab også bliver en del af et ideologisk fællesskab, for eksempel liberalisme, spejderidéen eller kristen forkyndelse mv.

Men for mange etniske minoriteter er det naturligvis svært at orientere sig blandt de værdier, der er tilknyttet de mange forskellige foreningstilbud. Hvad står de forskellige foreninger for? Er de politiske eller religiøse, eller måske ligefrem missionerende?

Hvor børn og unge primært er fokuseret på aktivitetsniveauet, har forældrene ofte fokus på det ideologiske niveau. De ideologier og værdier, foreningen repræsenterer, bliver derfor især vigtige i forældrekontakten.

For eksempel vil Ungdommens Røde Kors (URK) med deres røde korslignende logo hurtigt skabe det indtryk hos mange etniske minoriteter, at der her er tale om en kristen organisation, hvor aktiviteter og kristen mission går hånd i hånd. URK er imidlertid ikke nogen kristen organisation.

Førstegenerationsindvandre er mere skeptiske
Især kan nogle førstegenerationsindvandrere være tilbøjelige til at tillægge en forening en bagvedliggende dagsorden, idet det antages, at der er en bestemt årsag til, at de tilbyder netop mit barn et medlemskab. Erfaringen fra hjemlandet, for eksempel Libanon, kan være, at flere forskellige politiske og religiøse organisationer etablerer spejderlignende arbejde med henblik på senere at hverve de unge til et bestemt politisk-religiøst parti.

Aktiviteterne er således et middel til at udbrede bestemte værdier. Opfattelsen er derfor, at der er noget højere på spil, selvom man på aktivitetsplanet kun spiller bold eller laver spejderaktiviteter. Det kan derfor være en udfordring for eksempelvis en kristen organisation at gøre det forståeligt, at man gerne vil have Omar som medlem på holdet, uden at den dybere grund er, at han skal omvendes til kristendommen.

At organisere sig i politiske fællesskaber for at dyrke og fremme en politisk (sær)interesser virker fremmed for nogle af de etniske minoriteter, der har oprindelse i samfund uden bredt politisk arbejde og græsrodsarbejde. En del af de få politiske organisationer, der florerer i mange etniske minoriteters oprindelseslande er måske ligefrem revolutionære og samfundsomstyrtende. Politik og politiske fællesskaber fremstår derfor ikke altid som positiv kræfter.

Derimod er religiøse interessefællesskaber i højere grad accepteret og set som noget positivt i for eksempel mange mellemøstlige lande. Mange etniske minoriteter i Danmark vil derfor have nemmere ved at forstå en forening, der bygger på religiøse værdier.