Gode råd

Alternativ organisering er en strategi

At starte med et projekt, der bygger på Koldingmodellen, kan være et element i en længere strategi. Ved at få unge med etnisk minoritetsbaggrund som medlemmer sikrer organisationen sig sandsynligvis et betydeligt antal fremtidige ledere med anden etnisk baggrund end dansk. Dette vil i fremtidens multikulturelle samfund være et aktiv for en organisation, når det skal rekruttere endnu flere unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Samarbejdet med den etniske underafdeling eller forening er afgørende. I samarbejdet med de etniske minoritetsforeninger skal der skabes et team, hvor alle kender mål og metoder, hinandens stærke og svage sider – og samtidig formå at arbejde sammen i respekt og tillid.

Det er vigtigt, at de, der fungerer som kontaktpersoner til og hjælpeledere for de etniske grupper, har et kendskab til den etniske minoritetsgruppe, der arbejdes med, samt at de evner at kommunikere på tværs af forskellige kulturer, etniciteter og religioner. Denne evne er især vigtig i kontakten til de etniske minoritetsforældre og etniske minoritetsledere.

Ønske om nye faciliteter skaber problemer
En nystartet etnisk minoritetsforening ønsker ofte at få sit eget foreningshus og ser derfor kun de lånte faciliteter hos en lokal skole eller i et spejderhus som en midlertidig foranstaltning. Men at finde egnede faciliteter i de større byer er ofte et af de største praktiske problemer, der opstår, når der etableres en etnisk afdeling eller gruppe.

Facilitetsproblemet går igen på de fleste fællesmøder, og indledningsvis er opfattelsen ofte hos de etniske minoritetsledere, at ”storebroderen” som for eksempel DDS eller KFUM-Spejderne nok lige kan skaffe et ekstra spejderhus via ”kontakter”.

Når den etniske minoritetsafdeling modsat erfarer, at det kræver flere års hårdt frivilligt arbejde at få det økonomiske grundlag for eget foreningshus til at hænge sammen, kan mismodet brede sig. Det er derfor hensigtsmæssigt, at man helt fra begyndelsen forsøger at skabe en realistisk indstilling til ideen om at få sit eget foreningshus.

Både under Kolding- og Mentormodellen er det derfor en stor fordel, hvis den selvstændige etniske afdeling accepterer at dele/låne foreningsfaciliteter med en lokalforening, der måske endda er indstillede på at bakke den etniske minoritetsforening op med frivillige kræfter.

Ikke alene sparer foreningen megen tid med at hjælpe den etniske underafdeling med regnskab, fundraising og administration af egne faciliteter, men at deles om faciliteter skaber flere naturlige kontaktflader mellem den etniske afdeling og resten af organisationen. Alene i accepten fra minoritetsforeningen om at dele faciliteter ligger, at foreningen sandsynligvis ikke er disponeret for at lukke sig om sig selv.

En lokalforening er en god ramme
Den mest hensigtsmæssige organisering for at understøtte den etniske minoritetsgruppe er at tilknytte en fast lokalforening, der er bakket tæt op af divisionen/området eller evt. landsorganisationen. Lokalforeningen kan stå for det mere praktiske frivillige arbejde, og divisionen kan hjælpe mere overordnet med vedtægter, tilskud, uddannelsesprogrammer samt sikre, at der er tilstrækkeligt med frivillige til at bakke op omkring aktivitetsniveauet i den etniske minoritetsforening.

Hvis der ikke kan findes en egnet lokalforening, kan landsorganisationen på moderne vis etablere et projektfællesskab, hvor interesserede kræfter samles bredt fra organisationen. Projektfællesskabet kan evt. også arrangeres i et samarbejde mellem en lille gruppe lokalforeninger. Det er alfa og omega, at organiseringen omkring projektet bliver således, at der er et godt netværk i organisationen at trække kompetencer og frivillige fra. Dette indebærer, at brede dele af organisationen skal se et Kolding- eller Mentorprojekt som spændende og relevant.