Projektorienteret rekruttering

Danmarks etniske minoritetsgrupper benytter ikke de normale veje ind i foreningerne. Derfor kan det være nødvendigt at organisere projekter eller rekrutteringsforløb alternativt. Her er Hyttefadsmodellen en anvendelig metode.

Vær realistisk
Start altid op med opnåelige mål. Vær forberedt på, hvor mange ressourcer det kræver, og vær først og fremmest tålmodig. Sæt ikke ambitionsniveauet for højt. Et urealistisk ambitionsniveau er ødelæggende på et område, hvor kun små resultater er mulige.

Se det for eksempel som en succes, hvis foreningen får to etniske minoritetsmedlemmer efter projektets afslutning. Forsøg ligeledes på at skabe succes og opmærksomhed omkring projektet. Alle vil gerne være en del af en succes – også etniske minoriteter! Foreningen skal bidrage med gode oplevelser, som giver børn og forældre mod på at blive en aktiv del af foreningslivet. Både gode og dårlige

Projektorienteret rekruttering
At afvikle åbent hus-arrangementer som ”spejder for en dag” og lignende er en almindelig metode til at hverve nye medlemmer til foreningen, hvor målgruppen kommer op til foreningen og prøver foreningens aktiviteter. Inden arrangementet er der gjort reklame i lokalområdet. Af og til har flere lokalforeninger haft held med at få etniske minoritetsbørn og unge med som medlemmer via et åbent hus-arrangement, der ikke som sådan har været afviklet med henblik på etniske minoriteter.

Det kan være en fordel at arrangere et åbent hus-arrangement, der er promoveret via kontaktpersoner i det etniske minoritetsmiljø. Ofte vil et direkte samarbejde med en etnisk minoritetsforening eller forældrekreds have en gunstig effekt og vil kunne sende mange børn ned til et spændende og velplanlagt dagsarrangement i foreningen. I samarbejdet er det altid vigtigt, at den anden part føler, at de har medindflydelse og er en del af beslutningsprocessen.

At trykke en lille folder og etablere kontakter i et eller flere etniske minoritetsmiljøer med henblik på at afvikle et dagsarrangement a là åbent hus er en opgave, langt de fleste lokalforeninger ville være i stand til at løse. Men der er også andre muligheder: Man kan arrangere et introforløb, hvor man opretter et særligt hold med interesserede unge, der så kan komme nogle gange til et særlig planlagt program, hvor foreningen virkelig viser, hvad der er af muligheder.

En spejdergruppe kan for eksempel invitere unge ud til en særlig aktivitet som en tur med et spejderskib, tømmerflåde eller i kano. En politisk ungdomsorganisation kan tilrettelægge en foredrags- og debatrække. At tilbyde en gratis prøveperiode er altid hensigtsmæssig, når der etableres særlige planlagte programmer.

Hyttefadsmodellen
Hyttefadsmodellen er en metode til at indsluse etniske minoriteter som almindelige medlemmer i foreningerne. Idéen er at etablere et projekt (kravlegård/trinbræt), hvor målgruppen har mulighed for at opleve foreningen og foreningens aktiviteter på en konkret måde i det område, de bor. Devisen er, at ”hvis unge ikke kommer til foreningen, må foreningen komme til dem”.

Foreningen tager ud og afvikler aktiviteterne der, hvor målgruppen er. Ikke alene skaber foreningen i kraft af aktiviteten en stor synlighed, men også afstanden til foreningsaktiviteten bliver minimal. Erfaringen viser, at mange etniske minoritetsunge ofte udebliver, hvis afstanden til foreningsaktiviteten overstiger gå-afstand.

For eksempel kan en spejdergruppe tage ud i nærområdet og afvikle spejderaktiviteter fire lørdage i træk i sommerferien. Snobrød og smålege, der tiltrækker mange især mindre drenge og piger, og lave en løbturnering, der tiltrækker de lidt større børn. En idrætsklub kan lave en lokal turnering og så videre. Den sidste lørdag kan man invitere alle børnene op til idræts- eller spejderhuset til åbent hus og opfordre dem til at fortsætte ved at gå til aktiviteten.

Konkurrencer er gode
En konkurrencepræget indgang til hyttefadsaktiviteter skaber resultater. Hvis der er tale om en idrætsforening, der ønsker flere medlemmer, kan man med fordel lave lokale turneringer, hvor man kan vinde et lokalt prestigefyldt mesterskab. En spejdergruppe kan afvikle en lokal turnering i skattejagt. Mulighederne er mange. En gruppe på seks politiske ungdomsorganisationer gik for eksempel sammen med en række af etniske minoritetsforeninger og planlagde og afviklede en kampagne for at få flere etniske minoritetsmedlemmer.

Udover en fælles konference og hjemmeside (www.partiermedplads.dk) afviklede man et uofficielt Nørrebro-mesterskab i fodbold med 20 tilmeldte hold, her 15 etniske minoritetshold. Der var en stor lokal interesse for arrangementet, og de politiske ungdomsorganisationer fik skabt en synlighed blandt mange etniske minoritetsunge. Nøgleordene for dette initiativ var alliancepartnere på tværs af organisationer og alternativ tænkning.

Tænk i alternative ressourcer
Mange foreninger er interesserede i at få nye medlemmer, men kan ikke overkomme det ekstra ressourcepres, der er forbundet med projektorienteret rekruttering. Tænk derfor alternativt i lokalforeningen. Få tilknyttet nogle eksterne frivillige ressourcepersoner fra andre lokalforeninger, der synes, det er et spændende projekt, eller gå sammen med andre lokalforeninger og lav et fællesprojekt i den ene lokalforening.

Store foreninger, som et spejderkorps, kan med fordel planlægge et projekt i distrikt/divisionsregi, således at man kan trække på flere interesserede. Et samarbejde med kommunale integrationsmedarbejdere, der i en periode kan stille en lønnet ressourceperson til rådighed for klubben eller foreningen, kan også være den ekstra ressource, der gør, at projektet bliver en succes.

Manglen på frivillige kræfter og ressourcer er et reelt problem i flere lokalforeninger og en forening, der ikke selv er velfungerende, er naturligvis ikke et godt udgangspunkt for at komme etniske minoritetsgrupper i møde. Undgå projektorienteret rekruttering, hvis der ikke kan skaffes det fornødne antal motiverede foreningsfrivillige. Sats i stedet mindre ambitiøst og etabler i stedet en åbenhedsattitude.

Formidling i øjenhøjde
Hvis foreningen efterhånden har opnået en kontaktkreds blandt etniske minoritetsforældre, for eksempel via etniske foreninger og/eller organisationer, står foreningen stærkt, når børnene skal inddrages.

Formidling i øjenhøjde eller børn til børn er den nemmeste og naturligste måde at få nye medlemmer på. Det er derfor vigtigt at gøre brug af børnenes eget netværk som et vigtigt led i en rekrutteringsstrategi. For de fleste børn er en introduktion til en forening betydelig nemmere, hvis de følges ad med en eller flere kammerater, der er i foreningen i forvejen. Etniske minoritetsmedlemmer kan i højere grad trække andre børn og unge med minoritetsbaggrund ind i foreningen.

Når det drejer sig om nyankomne etniske minoritetsgrupper på asylcentre, kan børn og unge inviteres til at deltage i nogle af foreningsaktiviteterne. Foreningslederne kan indledningsvis besøge asylcentrene for at formidle foreningsaktiviteten, og forældrene kan se de mennesker, som deres børn skal være hos. Det er i sagens natur hensigtsmæssigt at tage fat på de etniske minoritetsgrupper, når de kommer til landet. Nogle kommuner har ligefrem arrangeret det således, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte over 18 år tilbydes et kursus i ”fritidsforberedelse”.

På nogle skoler inviteres forældrene til børn i modtageklasserne på sprogskolerne til forældremøder, hvor læreren fortæller om, hvor vigtigt det er, at deres børn er aktive i deres fritid. Der kan inviteres en gæst fra foreningslivet, der sammen med læreren fortæller om, hvad børnene kan få ud af at gå til sport, spejder, musik eller andet. Der er her en mulighed for at kunne byde nye flygtninge- og indvandrerbørn og deres forældre velkomne via et møde eller anden sammenkomst i foreningen.

Projektorienteret rekruttering

• Sats skarpt på enkelte veldefinerede projekter
• Fokuser på mulighederne og ikke begrænsningerne
• Projekterne bør forankres i én eller flere lokale foreninger
• Projekterne bør have en vis tidsmæssig robusthed
• Dan ressourcekreds blandt forældrene
• Vær opsøgende og vedholdende
• En video og/eller en folder på målgruppens sprog kan være en fordel
• Reflekter over området og målgruppen for et projektforløb
• Udvælg først og fremmest interesserede og ressourcestærke lokalforeninger
• Gennemfør rekrutteringsaktiviteterne der, hvor de unge er
• Anvend alternativ markedsføring som for eksempel ”spejder- og teaterskoler” eller konkurrencer og ”løb” i bolig-områderne
• Brug rekrutteringsnetværk som for eksempel: etniske foreninger, skoler, fritidshjem, lektiehjælpsordninger, boligsociale medarbejdere mv.