Rekrutteringsnetværk

I et hvervningsarrangement, KFUM-Spejderne afholdt i Randers, blev der ophængt plakater med en invitation til et særligt spejderarrangement rettet mod børn med tyrkisk baggrund: Der kom ikke en eneste nysgerrig. Årsagen var manglende personlige kontakter til forældre i det tyrkiske miljø.

Personlige kontakter er afgørende, når en forening aktivt vil inddrage etniske minoriteter. Derfor må der tænkes i at etablere ”rekrutteringsnetværk”.

Men hvordan får lokalforeningen nemmere kontakt til etniske minoritetsgrupper med henblik på at oprette de altafgørende personlige kontakter? Samarbejde og partnere er svaret. Boligsociale medarbejdere i boligforeninger, kommunalt ansatte integrations-, kultur- eller klubmedarbejdere, integrationskonsulenter i foreningens landsorganisation, DUF, DGI eller DIF mv. vil alle i et eller andet omfang kunne etablere kontakten til netværk blandt etniske minoritetsgrupper.

I de større byer vil nogle af folkekirkens præster for eksempel have kontakter til muslimske grupper. Det lokale bibliotek ville måske kunne hjælpe med at formidle kontakter, idet mange etniske minoritetsunge kommer på bibliotekerne. For eksempel har DUI-LEG og VIRKE Silkeborg i et samarbejde med to boligforeninger opnået, at 40 procent af foreningens børn er med anden etnisk baggrund end dansk. Det er fortrinsvis piger, der kommer i afdelingen, og de bliver der, til de er omkring de 12 år. Pigerne har ofte deres mindre søskende med, som senere bliver ”hængende”.

Skoler og fritidshjem
Skoler og fritidshjem kan være et godt udgangspunkt for at inddrage især børn op til cirka 12 år i foreningsaktiviteter. I et personligt fremmøde i en folkeskoles 4.-7. klasser havde en ansat i KFUM-Spejderne held med at få de fleste minoritetsbørn, sammen med etniske danske børn, til at deltage i et efterfølgende ”rigtigt” spejdermøde i skolens 5. time.

For børn er det rart at prøve noget nyt tæt på, hvor de bor og i vante omgivelser. Dette giver tryghed for både børnene selv og forældrene. Der er derfor den mulighed, at foreningen afholder en række aktivitetsmøder på skolens område og efterfølgende sluser de interesserede ind i foreningens mere normale aktivitetsprogram.

Når det gælder om at sælge børns engagement i en forening over for etniske minoritetsforældre, kan skolens lærer få en central rolle. Hvis læren fortæller om vigtigheden af børnenes aktiviteter, skærper det forældrenes interesse. I mange tredje verdens lande har læreren en høj status, hvilket indebærer, at især mange etniske minoritetsforældre vil lytte til lærerens forslag.

Kommunalt ansatte foreningsguider
I flere og flere større byer rejser kommunale foreningsguider rundt i udvalgte byområder. De besøger de mindre klasser i de større byer og fortæller om mulighederne for at være foreningsaktiv. Der etableres efterfølgende kontakt til de interesserede børns forældre, det aftales med de pågældende forældre og udvalgte foreninger, at medarbejderen og forældrene følger til aktiviteten første gang.

Efterfølgende vurderer kommunens medarbejder behovet for videre opfølgning. Som minimum kontaktes både forældre og foreningslederen et par gange. Erfaringer fra Fritidsbutikken i Århus viser dog, at der i nogle tilfælde kan være et behov for op mod 10-15 opfølgninger, og dette lægger som regel uden for frivillige lederes muligheder.

Hovedformålet er at få flere etniske minoriteter ind i foreningerne, mens de frivillige ledere aflastes, så de ikke skal koncentrere sig om den relativt ressourcekrævende forældrekontakt samt om individuelle problemer à la husk at medbringe sovepose og gummistøvler, men i stedet bruge energi på kollektive opgaver som at arrangere kørsel til en turnering eller sommerlejr. Det kræver derfor kun en mindre indsats for foreningen at indsluse etniske minoritetsunge, i det øjeblik offentlige ansatte giver en hjælpende hånd.

De kommunalt ansatte foreningsguider har ikke alene et godt kendskab til foreningslivet, men har også opbygget en ekspertise i at tale med og forklare etniske minoritetsforældre om foreningslivet og dets muligheder. Det opsøgende arbejde, der iværksættes over for børnenes forældre, er ofte en forudsætning for, at barnet får et stabilt foreningsengagement – og betaler kontingent.

Flere minoritetsforældre har i en undersøgelse lavet af Projektrådgivningen, Københavns Kommune, udtrykt tilfredshed med, at de har været genstand for opsøgende arbejde med henblik på, at deres børn skal være foreningsaktive. Så det støder ikke nogen at ”presse på”.

Enkelte landsorganisationer har en ansat konsulent, der kan hjælpe lokalforeningerne med at opstarte rekrutteringsprojekter, herunder at hjælpe med at skabe et tæt samarbejde mellem foreningen, kommunale institutioner som for eksempel skoler og sociale medarbejdere/foreningsguider, der hjælpe med den daglige drift.