
Områdeafgrænsning
Hvis landsorganisationen ønsker at etablere et lokalt integrationsprojekt, skal området, lokalforeningen og/eller lokalforeningerne udvælges nøje. Der er forskel på, om projektet ligger i et boligsocialt område, på landet, i en provinsby, i en forstad eller i storbyen. Hver lokalitet har som regel sine muligheder og ulemper.
Et projekt skal starte det mest hensigtsmæssige sted, og det er ikke nødvendigvis der, hvor der er flest etniske minoriteter. Koncentrationen af etniske minoriteter er særligt høj i København, Århus, Odense, de københavnske vestegnskommuner, samt i en række midtjyske kommuner. I de største byer er alle etniske grupper repræsenteret. I mindre og mellemstore byer finder man ofte en markant overrepræsentation af enkelte etniske grupper.
Der er for eksempel mange med tamilsk afstamning i Holstebro, Struer og Herning. I Ringsted, Roskilde, Kalundborg, Køge og Næstved er der en del med tyrkisk baggrund. Pakistanere er fortrinsvist koncentreret i København og i mindre grad i Odense og Aalborg. I Hanstholm er en meget stor del af de etniske minoriteter af afghansk herkomst osv.
Mange mindre byer har et stort antal af en bestemt etnisk gruppe, da de er – eller har været – tilknyttet asylcentre i Kommunen. Et integrationsprojekt skal derfor altid målrettes den eller de etniske grupper, der findes i lokalområdet. Den lokalforening, der skal facilitere projektet, skal være velfungerende og ressourcestærk. Den skal ligeledes være motiveret og se det som et spændende projekt.
At finde en egnet lokalforening, der ligger i det rigtige område, er ikke altid lige nemt. Hvis ikke foreningernes kapacitet i form af fysiske faciliteter, frivillige kræfter og kompetencer er på plads, kommer man kun halvvejs på trods af gode intentioner.
