
Er kønnet en barriere for foreningsengagement? Hvordan spiller køn og etnicitet sammen i foreningslivet? Hvordan skabes der bedre muligheder for foreningsengagement blandt unge etniske minoritetspiger? Dette og mere diskuteres af antropolog Marianne Nøhr Larsen, hvorefter Ifra Abdi Ali, formand for Nordjyllands Internationale Forening, vil fortælle om sine oplevelser og erfaringer blandt unge somaliere.
Oplægsholdere: Marianne Nøhr Larsen, antropolog og forfatter, Center for Integration & Ifra Abdi Ali, Formand for Nordjyllands Internationale Forening
Ordstyrer: Karoline Siemen, Dansk Ungdoms Fællesråd
Hvordan fremmer vi tanken om aktive medborgere, der tager styring i eget liv? Hvordan kan foreningslivet fungere som en indgang til fællesskabet? Og hvordan hænger foreningsengagement og medborgerskab sammen?
Oplægsholdere: Aydin Soei, forfatter og formand for foreningen Ansvarlig Presse
Ordstyrer: Ali Sufi, næstformand i Ny-Dansk Ungdomsråd

Hvordan klæder vi det danske foreningsliv på til arbejdet med en mere mangfoldig medlemsgruppe? Erfaringer fra foreningsarbejde med en ung nydansk målgruppe. På denne workshop skal vi erfaringsudveksle os frem til det mangfoldige foreningsliv.
Oplægsholdere: Projektet ’Den Mobile Spejderhytte’, Sisse Egeberg, koordinator for ’Viden der virker’ & Ditte Rejnholdt Rudolfsen, fuldmægtig i Integrationsministeriet
Ordstyrer: Noman Malik, DUF
