Hüseyins grundlovstale

(Det talte ord gælder)

Grundlovstale for Venstre i Århus, 5. juni 2011

Først og fremmest tak for at jeg måtte komme i dag. Det er naturligvis en stor glæde for mig at holde denne tale for jer, især på denne vigtige dag. Det glæder mig hver gang der er interesse omkring Ny-dansk Ungdomsråds arbejde, da jeg finder vores arbejde særdeles vigtigt.

Men tillad mig først at introducere mig selv. Mit navn er Hüseyin Yücel, jeg er 19 år gammel, bor i Hedensted, og jeg bliver forhåbentlig student om 16 dage. Jeg er rådsmedlem af Ny-Dansk Ungdomsråd. Jeg har ladet mig fortælle, at i ikke har et stort kendskab til Ny-dansk ungdomsråd. Dette vil jeg naturligvis gerne ændre.

NDU blev stiftet af Dansk Ungdoms Fællesråds og Integrationsministeriet. Udfordringen var klar; Vi skulle undersøge hvordan medborgerskabet kunne styrkes, hvordan integrationen kunne forbedres og hvordan vi i fællesskab kunne gøre Danmark til et bedre sted at bo.

Vores værdier er inklution og anerkendende.

Inklusion fordi vi mener, at vi alle bør være en del af det fællesskab, som vor demokrati er baseret på. Fordi vi mener, at alle skal høres. Anerkendelse, fordi vi mener, at vi bør anerkende hinanden og vores forskelligheder, styrke hinanden, og derved udvikle os i fællesskab.

Fællesskab er netop et vigtigt nøgleord i dag. Grundlovsdagen handler om, at vi i fællesskab er blevet anerkendt, at vores meninger er blevet anerkendt, og at vi herved er blevet inkluderet i beslutningsprocessen via det folkestyrede demokrati. Netop derfor er disse værdier især vigtige for os på denne dag.

Vi står i dag overfor nogle ganske alvorlige udfordringer. Den unge del af vor befolkning har en lavere stemmefrekvens end resten af rigets borgere. Især de unge nydanskere har en lav stemmefrekvens. Demokratiet og folkestyret handler om, at vi i fællesskab skal beslutte vores fremtid, men dette sker kun såfremt alle vil stemme. Såfremt vi alle vil deltage. Netop derfor er det vigtigt at arbejde med at øge stemmefrekvensen blandt de unge.

Vi fejrer i dag, at alle borgere i dette land kan stemme, og derved have medbestemmelse og medindflydelse på vores samfund. Netop af denne grund er denne dag vigtig. For kun ved at anerkende alle borgeres ret til medbestemmelse i deres eget land kan vi opnå fremskridt og fremgang. Altså er inklusion, anerkendelse, demokrati og demokratisk deltagelse uløseligt knyttet sammen med grundlovsdag.

Det er for nyligt forslået, at vi bør assimilere fremfor at integrere. Jeg har ikke benyttet ordet 'integration' særlig mange gange i min tale. Dette er en konsekvens af de uklarheder, som jeg mener er knyttet til begrebet. Derimod har jeg benyttet begreberne 'inklusion' og 'anerkendelse'. Netop disse begreber passer, ifølge min egen holdning, ikke særlig godt med assimilation. Assimilation indebærer at mangfoldigheden ikke kan finde sted, da vi jo på en måde søger at vi alle i højere grad, kulturelt set, skal være ens.

Personligt ser jeg ikke vor forskelligheder som et problem eller et dilemma. Nej, jeg ser på forskelligheden i vort samfund som en ressource. En ressource i form af, at det er gavnligt for vort land, at vi har medborgere, der kan snakke et andet sprog, og som kan sætte sig ind i andre kulturelle sammenhænge. Vi kan benytte diversiteten til at styrke vor erhvervsliv, i en stadig mere globaliseret verden. Vi kan vise omverden, at Danmark er et land, hvor det ikke er din kultur eller dit sprog der afgør din virke i samfundet, men om du er villig til at bidrage til samfundet. Derfor er jeg personligt ked af, at vi anser assimilation som en udvej af vor udfordringer, i stedet for at benytte de ressourcer, som jeg mener, vi har til rådighed.

Der er en anden fordel ved ikke at assimilere. For anerkender vi, at nydanske grupper i samfundet har nogle kvaliteter, som kan benyttes for at udvikle vort land, ja så er der tale om inklusion og anerkendelse, da de herved bliver inddraget, og dermed føler at deres kompetencer bliver udnyttet. Jeg anser det som et vigtigt faktum, at et individ har nemmere ved at virke i ethvert samfund, hvis dets kompetencer og ressourcer bliver ankerkendt og benyttet. Dette mener jeg desværre ikke sker gennem assimilation. Derfor håber jeg naturligvis, at assimilation ikke bliver nogen regerings officielle politik.

Hvis jeg må efterlade jer med en tanke, vil jeg bede jer tænke på mulighederne, fremfor at se problemerne ved mangfoldighed. Naturligvis opstår der konflikter, som vi i fællesskab må løse. Men vi har langt mere der knytter os sammen, end der skubber os væk fra hinanden. Dette gælder alle borgere, uanset etnicitet, religion, politiske orientering eller seksuelle præferencer. Lad os udnytte vores gensidige accept og respekt til at udvikle Danmark, og derved, i fællesskab, at gøre Danmark til et bedre sted at bo.

Tak for jeres tid, og glædelig grundlovsdag.