Frivillige tager ansvar for samfundet

Samfundet får masser af payback fra det frivillige foreningsliv, ifølge kulturordfører Mogens Jensen (S). Han er derfor ikke i tvivl om, at de frivillige foreninger skal sikres støtte i fremtiden, uanset konsekvenserne af en revision af Tips- og lottoloven.

Af Charlotte Geckler

Som aktiv i det frivillige foreningsliv får man en række kompetencer. Kompetencer, som man ikke alene selv – men også samfundet får glæde af. Ifølge Morgens Jensen, kultur- og medieordfører samt grønlandsordfører for Socialdemokraterne, udgør det frivillige foreningsliv en uvurderlig samfundsressource, der er med til at udvikle et stærkt civilsamfund med engagerede, ansvarsbevidste borgere.

”Foreningslivet betyder i den grad noget for den demokratisk dannelse af borgerne. Gennem frivillig deltagelse stiller man som borger ikke bare krav til de samfundsgoder, man dagligt benytter sig af, men tager selv aktivt medejerskab og ansvar for det fællesskab, vi alle er en del af,” siger han.

Kommunerne skal motiveres
Som barn og voksen har Mogens Jensen selv været meget engageret i det frivillige foreningsliv. Blandt andet som spejder og senere på alle niveauer i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (SDU) og siden i Socialdemokratiet. Engagementer der ifølge ham selv har været hovedbærende for hans karriere og givet ham et fantastisk netværk, som han også trækker på i dag.

”Foreningslivet har givet mig nogle helt grundlæggende kompetencer i forhold til, hvordan man arbejder demokratisk, hvordan man systematiserer og organiserer, og hvordan man gennem dialog og samarbejde når resultater.”

Foreningslivets økonomi og muligheder kan imidlertid blive ændret de kommende år. Folkeoplysningsloven samt Tips- og lottoloven, der udgør foreningernes vigtigste indtægtskilder, står nemlig til revision. Udformningen af de fremtidige støtteordninger er dermed afgørende for foreningslivets fremtid, erkender Socialdemokraternes kulturordfører. Han går ind for, at den nuværende støtte som et minimum opretholdes på det nuværende niveau:

”Det er vigtigt at fortsætte og udvikle støtten til folkeoplysning og foreningsliv. Vi skal have støttemodellerne til gennemsyn, og kommunerne skal i højere grad motiveres til at understøtte foreningslivets faciliteter,” siger Morgens Jensen.

Støttes ikke styres
Han vil i samme ombæring også se på en genindførelse af støtten til foreningsblade og kommunikationsaktiviteter og en begrænsning af foreningernes administrative byrder. Han understreger, at det er afgørende, at der er foreningerne selv, der via deres paraplyorganisationer står for detaljefordelingen i forbindelse med uddelingen af økonomiske midler.

”Armslængdeprincippet er helt afgørende for, at foreningslivet fortsat kan udgøre den centrale position som demokratisk instans i det danske samfund. Som kunststøtten gælder det, at foreningslivet skal støttes, ikke styres. Men det er klart, at der som med kunststøtten, også nødvendigvis skal foretages visse politiske prioriteringer.”