Herunder er en række argumenter for at sænke valgretsalderen, så unge på 16 og 17 år kan stemme.
Man er efter afsluttet folkeskole forberedt til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er hvad folkeskolens formålsparagraf siger.
Unge er i gennemsnit 16,1 år når de afslutter Folkeskolen, man er derfor klar til at stemme som 16-årig fordi man da har opnået den grundlæggende uddannelse, som er fælles for alle andre vælgere.
Titusindvis af unge på 16 og 17 år betaler skat og bidrager til samfundsøkonomien. Derfor bør de have indflydelse på, hvordan pengene bruges, for demokratiske pligter og rettigheder bør følges ad.
Flere unge skal stemme for at undgå en demokratisk skævvridning. Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne.
Unge stemmer som resten af befolkningen. Hvis valgretsalderen blev sænket til 16 år, ville de 16-17-årige udgøre ca. 3 procent af vælgerkorpset og ville potentielt kunne flytte 1 - 2 mandater.
Unge er interesserede i demokrati og samfundets udvikling. 96 procent af de 16-17-årige interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet, og 93 procent har en holdning til Danmark og verdens udvikling fremover.
16-årige er i demokratisk forstand akkurat lige så modne som 90-årige, og modenhed har aldrig været et kriterie for tildeling af valgret. Man fratager fx ikke valgretten hos ældre medborgere der ikke længere er modne, fx grundet senilitet.
16-årige er underlagt samme alvorlige myndighedslove som 18-årige medborgere. Og der er ingen juridisk sammenhæng mellem myndighedsalder og valgretsalder.
En række lande i Europa har allerede indført 16-års valgret, og flere overvejer at lade 16-årige stemme. De europæiske erfaringer er gode - derfor bør Danmark følge tendensen med at inddrage flere unge i demokratiet.
