
'Unge Stemmer' - Et debatspil om demokrati til undervisningsbrug

DUF har udviklet debatspillet 'Unge Stemmer' til brug i undervisning om demokrati og deltagelse i folkeskolens ældste klasser. Debatspillet kan fungere selvstændigt i et forløb, som kun omhandler valgret, men kan også med fordel inddrages som led i et undervisningsforløb om demokrati og politik.
Spillet består af flere dele, som enten kan kombineres eller fungere enkeltvis, afhængig af målgruppe og forløb. Med spillet får du følgende:
- Hvad er meningen? - en folder, som forklarer en række af de samfundsforhold, som sætter rammerne for en forandring af valgretten, herunder valgrettens historie og sammenhængen mellem valgretsalder og myndighedsalder. Folderen er baggrundsmateriale for undervisningssættets øvrige dele.
- Vidensjagten - et minirollespil, hvor deltagerne inddeles i partier, der skal argumentere for deres holdning til 16-års valgret.
- De unge tager magten! - et interaktivt dilemmaspil, hvor deltagerne skal diskutere og tage stilling til tre løsninger på aktuelle problemstillinger for velfærdsstaten, herunder prioritere mellem hensyn til forskellige befolkningsgrupper og interesser.
'Unge Stemmer' koster 199 kr. (eksklusiv forsendelse).
Læs fagbladet Folkeskolens anmeldelse af 'Unge Stemmer'...
Spilkassen er et rigtig godt supplement til undervisningen i samfundsfag og inddrager eleverne aktivt. Jeg kan varmt anbefale, at man anskaffer sig kassen.
Anmeldelse i fagbladet Folkeskolen, 02.09.2009
