• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Explore åbner dørene til internationalt arbejde

Explore er en unik mulighed for medlemsorganisationer i DUF-paraplyen, der endnu ikke har internationale partnerskaber støttet af DUF. Det er et kursusforløb, der kickstarter det internationale engagement gennem et intensivt introduktionsforløb med rådgivning og undervisning i internationalt projektarbejde. Samtidig får deltagerne hjælp til at finde en partnerorganisationer i det land, der er udvalgt som Explore-destination.

Forløbet, der består af to kursusdage og en rejse, er målrettet frivillige og ansatte i DUFs medlemsorganisationer. Det er gratis at deltage, og DUF dækker både jeres transportudgifter og jeres rejse med ophold, kost og logi.

Sparring med erfarne konsulenter
På to kursusdage i Danmark bliver I introduceret til det udvalgte Explore-land og de internationale muligheder i DUF. I bliver fortrolige med grundlæggende udviklingsfaglige værktøjer, så I kan analysere den lokale kontekst og får redskaber til at etablere et partnerskab med en organisation i det land I vælger at beskæftige jer med.

Op til, under og efter kursusdagene får I selskab af erfarne DUF-konsulenter, samt frivillige fra andre medlemsorganisationer, der også kaster sig ud i det internationale arbejde. I får indsigt i samfundsforhold og den politiske kontekst i det udvalgte Explore-land.

På rejsen er formålet at finde potentielle partnere til jeres projekt. Og I får tid til at udvikle en fælles projektidé med den organisation, I vælger at indgå partnerskab med.

Få nye kompetencer og erfaring med projektstyring
Gennem internationale partnerskaber kan frivillige i DUFs medlemsorganisationer være med til at inspirere andre unge ude i verden og styrke unges samfundsengagement og indflydelse.

Samtidig styrker internationale partnerskaber foreninger og organisationer i Danmark og engagerer frivillige på nye måder ved at tilbyde netværk, spændende oplevelser og udfordringer.

Konkrete erfaringer med hjem
Når I deltager på Explore og arbejder med en international projektidé, tager I en masse erfaringer med hjem.

  • I får nye vinkler på det at være ung og optaget af unges indflydelse og deltagelse.
  • I får og udvikler nye kompetencer og indsigter, som I kan bruge til at styrke jeres organisation og arbejde i Danmark.
  • I hjælper unge i MENA-regionen og udviklingslandene med at komme til orde, når I viser, hvordan I organiserer jer for at få indflydelse og skabe værdi i det frivillige netværk.
  • I viser, at børn og unge også kan være ledere, tage ansvar og træffe beslutninger.
  • I får værdifuld erfaring ved at opleve, hvordan unge andre steder i verden arbejder for deres ret til at blive hørt.

Vil du høre mere?

Har du og din forening lyst til at komme med på Explore? Kontakt en af DUFs ansvarlige konsulenter.

Rasmus Jakobsen
Tlf.: 60 20 14 31
E-mail: raj@duf.dk

Helle Joensen
Tlf.: 60 20 14 41
E-mail: hj@duf.dk

Jesper Jais Nørgaard
Tlf.: 60 20 14 37
E-mail: jjn@duf.dk

Explore giver mulighed for at få vejledning i noget, som vi i SILBA ikke har gjort før. Vi har lavet valgobservationer og seminarer, men ikke længerevarende projekter og partnerskaber. Gennem Explore får man vejledning og en anden tilgang til at lave internationalt arbejde.

Frederikke Thorning,
bestyrelsesmedlem, SILBA

Det har betydet rigtig meget, at DUF har været behjælpelige med alt det praktiske, så vi ikke selv skulle igennem en masse ansøgningsprocedurer, men i stedet kunne fokusere på selve arbejdet i det.

Uriah Oschlag-Michael,
bestyrelsesmedlem, Europæisk Ungdom