
Medlemsfordele
DUF tilbyder sine 70 medlemsorganisationer kontante fordele. Gratis medieovervågning, fordelagtige indkøbsaftaler, netbaserede spørgeskemaprogram og meget mere.

DUF har indgået en aftale med Infomedia – Danmarks største medieovervågningsbureau. Aftalen sikrer, at alle DUFs medlemsforeninger nu får gratis medieovervågning. I vil modtage en overvågnings-mail, hver gang jeres organisation omtales i de trykte eller elektroniske nyhedsmedier.

Medlemsorganisationer kan låne DUFs mødelokaler og konferencefaciliteter helt gratis.
Uanset om I har brug for at mødes 3 personer i et projektrum eller 100 i en konferencesal, står DUFs sekretariat til jeres rådighed.

Gruppe-SMS er en webbaseret platform, der muliggør udsendelse af SMS’er til større eller mindre grupper. Brugerne har mulighed for selv, at tilmelde sig forskellige grupper eller deltage i konkurrencer via mobiltelefon eller et eksternt site. Interfacet er brugervenligt opbygget og på alle sider findes uddybende hjælpetekster.

Find frivillige hjemme foran computeren. DUFs samarbejde med FrivilligJob.dk betyder, at alle DUFs medlemsorganisationer nu kan rekruttere frivillige over nettet via en portal for frivilligt arbejde i hele Danmark.

Lav jeres egen medlemsundersøgelse, evaluer jeres kurser eller gennemfør en tilfredshedsundersøgelse blandt tillidsfolkene. DUFs medlemmer har gratis adgang til det professionelle analyseredskab Relationswise.

DUFs konsulenter kan både rådgive, coache og gennemføre korte såvel som lange konsulentforløb ude i medlemsorganisationer. Vi kalder det DUFs konuslenttjenesten, fordi DUFs konsulenter tjener medlemsorganisationer.

Den største medlemsfordel er nok de ansatte på sekretariatet. Alle DUFs ansatte brænder for unge, demokrati og foreningsliv og vil gøre alt for at servicere og hjælpe.
Vores opgave er at hjælpe de 70 fantastiske foreninger, der er med i DUF-fællesskabet.
Ring eller skriv til os, hvis du vil høre mere om:
- hvordan vi kan hjælpe dig og din forening
- kommende kurser
- økonomisk støtte
- hvilke netværk vi kan forbinde dig med
- hvilke medlemsfordele du har
- hvordan vi yder gratis konsulentydelser
Send en mail til duf@duf.dk eller ring på telefon 39 29 88 88.
