Juridisk notat om mindreårige bestyrelsesmedlemmer

skrevet af Advokat Mogens Thorninger fra firmaet Jonas Bruun, d. 2. marts 2007

Dansk Ungdoms Fællesråd (”DUF”) har anmodet om en juridisk vurdering af, i hvilket omfang unge under 18 år, der er medlem af en forening, kan indtræde i foreningens bestyrelse og retligt virke på vegne af foreningen, herunder pådrage sig ansvar.

Foreningen som juridisk person
Børne- og ungdomsforeninger er typisk ideelle foreninger uden erhvervsmæssigt formål, idet medlemmerne bidrager med kontingent. En sådan forening er en selvstændig juridisk person, der er forskellig fra de enkelte medlemmer
og bestyrelsesmedlemmer. Det er foreningen, der er bærer af rettigheder og forpligtelser erhvervet på foreningens vegne. Foreningens forpligtelser kan som udgangspunkt ikke gøres gældende mod hverken de enkelte medlemmer eller de bestyrelsesmedlemmer, der har godkendt dispositionen.
Når der er handlet på foreningens vegne, eksempelvis underskrevet en lejekontrakt, kan udlejer alene holde sig til foreningen. Når foreningen er lejer, kan udlejer ikke efterfølgende kræve, at foreningens eller bestyrelsens medlemmer, der har indgået og underskrevet lejekontrakten på foreningens vegne, opfylder kontrakten.
Det er som udgangspunkt foreningen, der skal sagsøges i tilfælde af foreningens manglede betaling af eksempelvis leje for foreningslokalerne, jf. dog pkt. 4.

Børn og unges umyndighed
Værgemålslovens udgangspunkt er, at børn og unge under 18 år og uden for ægteskab er umyndige. De betegnes som mindreårige. Mindreårige kan ikke forpligte sig selv ved retshandler eller råde over deres formue uden værgens samtykke forudgående er indhentet, jf. § 1, stk. 2 og 3:

Stk. 2. ”Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender”.

Først med opnået myndighedsalder får den pågældende mulighed for selv at råde i økonomisk og formueretlig henseende, f.eks. ved at indgå aftaler om køb eller leje.
Forældremyndighedslovens udgangspunkt er, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed. Forældremyndighedsindehaverens pligt og beføjelse fremgår af lovens § 2: ”Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov”.
Principielt kan det således alt afhængigt af omstændighederne være forældremyndighedsindehaveren, som skal afgøre, hvorledes de medlemsrettigheder, der er forbundet med en mindreårigs foreningsmedlemskab, skal udøves, eksempelvis den mindreåriges ret til at fremsætte forslag og deltage i afstemninger på generalforsamlingen.

Indtræden i bestyrelse
Som udgangspunkt er der ikke noget retligt forbud imod, at mindreårige indvælges i en bestyrelse. Da en forening som nævnt er en selvstændig juridisk person, optræder bestyrelsesmedlemmer ikke i eget navn, når de handler på foreningens vegne i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Mindreårige kan ligesom andre handle på en forenings vegne som fuldmægtige. Foreningsvedtægterne kan dog tillægge det enkelte bestyrelsesmedlem konkrete forpligtelser som kun bestyrelsesmedlemmet kan varetage. Kræver udførelsen af forpligtelserne forældremyndighedsindehaverens
samtykke, bør det overvejes, om medlemmet forsat kan varetage
hvervet. Adgangen for en forældremyndighedsindehaver til at blande sig i bestyrelsesarbejde i en ideel forening må anses for at være begrænset. Det må bero på en konkret fortolkning af foreningens vedtægter, om forældremyndighedsindehaverens eventuelle beføjelse i så henseende vil være uforeneligt med et bestyrelseshverv.
Tilsvarende overvejelser gør sig gældende, når et mindreårigt bestyrelsesmedlem vælges til eksempelvis kasserer for foreningen. Dette er principielt muligt, men ikke særligt praktisk, hvis eksempelvis et pengeinstitut kræver, at den person, der handler på foreningens vegne, skal være myndig.

Erstatningsansvar
Det forhold, at en forening er en selvstændig juridisk person, afskærer ikke muligheden for, at et bestyrelsesmedlem kan pådrage sig ansvar over for foreningen eller over for tredjemand i anledning af sit virke inden for foreningen.
Allerede fra en meget tidlig alder kan mindreårige blive pålagt ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det gælder også mindreårige, der arbejder i en foreningsbestyrelse. Således kan mindreårige og myndige bestyrelsesmedlemmer – i det omfang de varetager samme forpligtelser i bestyrelsen – som udgangspunkt pålægges det samme erstatningsansvar. Erstatningsansvar pålægges, hvor en handling eller undladelse kan bebrejdes en person, typisk fordi personen har handlet anderledes, end det ville blive forventet af en fornuftig person i situationen. Der kan bl.a. blive tale om erstatningsansvar, hvis man har

handlet uforsvarligt,
udvist forsømmelighed, eller
ikke har udvist loyalitet over for foreningen.

Som bestyrelsesmedlem har en mindreårig en tilsynspligt i forhold til foreningens drift, herunder til at vurdere revisors arbejde og til at sikre, at foreningen arbejder forsvarligt i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Giver tilsynet anledning til kritik, må bestyrelsesmedlemmet enten rejse kritikken eller udtræde af bestyrelsen. Den mindreåriges protest eller manglende reaktion over for kritisable forhold, herunder afgivelse af en blank stemme, vil derfor ofte ikke være fornødent til at fritage bestyrelsesmedlemmet for erstatningsansvar. Ser den mindreårige sig ikke i stand til at leve op til pligterne forbundet med bestyrelseshvervet, bør vedkommende afslå eller forlade hvervet. Ellers risikerer den mindreårige at blive pålagt erstatningsansvar som følge af ukyndige dispositioner eller manglende indgriben heroverfor.

Strafansvar
Den kriminelle lavalder er 15 år, jf. straffelovens § 15. En mindreårige kan derfor ikke ifalde strafansvar for handlinger begået inden for en forening forud for, at den pågældende blev 15 år.

Det hører til undtagelserne, at foreningsaktiviteter kan give anledning til strafansvar. Som udgangspunkt kan der alene blive tale om straf, såfremt den pågældende har handlet med forsæt til at begå den strafbare handling. Hertil kræves, at personen har viden om eller vilje til det forhold, som er kriminaliseret. Er der tale om en straffebestemmelse uden for selve straffeloven, vil uagtsomhed dog være tilstrækkelig.
Har bestyrelsen eksempelvis besluttet at udsende en ærekrænkende udtalelse, eller har bestyrelsen foretaget andre strafbare handlinger, vil alle de bestyrelsesmedlemmer, der er fyldt 15 år, og som har stemt for beslutningen, efter omstændighederne kunne ifalde ansvar for medvirken. Det forhold, at en person ikke kendte til reglernes eksistens, indebærer ikke, at et strafferetligt ansvar ikke kan pålægges.