Antimobbekontrakten

Når I som ledere og frivillige har diskuteret de første målsætninger og ambitionsniveau, skal børnene inddrages i den videre proces.
I kan starte med at foreslå børnene at arbejde med mobning på baggrund af nogle konkrete hændelser. Børnene skal være motiverede for selv at gøre noget ved problemet, ellers nytter det ikke noget. Derfor skal arbejdet også foregå i en positiv atmosfære, hvor alle skal have mulighed for at komme til orde. Det kan i den forbindelse være en god idé at arbejde i mindre grupper sammen med børnene, så de børn, der måske er mobbeofre også får mulighed for at sige noget.

Fortæl gerne børnene, at I har noget materiale fra DUF, som måske kan bruges, og giv dem rig mulighed for at kommentere på fordele og ulemper samt hvordan man bedst laver en fælles antimobbekontrakt. Når børnene i fællesskab udarbejder aftalerne på antimobbekontrakten, får de større ejerskab for projektet, frem for hvis de blot blev præsenteret for nogle aftaler lavet af de frivillige.

Når antimobbekontrakten skal på plads, og aftalerne skal skrives ned, så skal børnene være enige. Det nytter ikke noget at lave aftaler, der strider mod bare ét enkelt barns vilje. Hvis nogle stritter imod, så prøv at ændre, omformulere eller fjerne reglen. Og prøv hele tiden at søge ind til, hvorfra modstanden stammer.
Lad også selv børnene formulere aftalerne, og arbejd efter konsensus. I kan sagtens inspirere børnene, men aftalerne skal være skrevet med børnene egne ord. Børnene kan også inddrages i, hvilken sanktion der skal være, hvis aftalerne i antimobbekontrakten brydes. Sanktionerne skal ikke have karakter af fjendtlige handlinger og skal være nemme at administrere. Sanktionerne i foreningen skal selvfølgelig tilpasses foreningen.

Det er vigtigt, at der bliver grebet konsekvent ind, når man oplever mobning. Særligt når man har lavet en antimobbekontrakt sammen. Så snart man oplever konkret mobning, skal de involverede snakke sammen om det hændte. Hvorfor skete det, og hvordan kan det undgås at det sker igen. Husk aldrig at fordømme et barn – forsøg derimod at løse konflikten som mægler mellem to børn.