Skolerne og dagsinstitutionerne har over de sidste år sat meget fokus på mobning, og på hvordan det kan undgås i dagligdagen. Men børn og unge har jo også en fritid, og den tilbringer de noget af i foreningerne – og det skal gerne være en fritid uden mobning!
Ofte ses det, at de grupperinger, som findes i det daglige i skolerne og SFO’erne, også går igen i foreningerne. Der er derfor en risiko for, at grupperne viderefører mobning fra skolen til foreningen.

Nemt at lukke øjnene
Men børnene og de unge er så kort tid i foreningen i forhold til i skolen og SFO’en, så hvorfor arbejde med mobning i foreningslivet? Det er nemt som frivillig at lukke øjnene over for mobning – både når det gælder konkrete tilfælde af mobning, og når det gælder det strategiske plan, hvor man beslutter at gøre en indsats mod mobning. Men foreningerne er til for at hjælpe børnene og give dem de succesoplevelser, som er essentielle for alle børn og unge. Her har de også mulighed for at udvikle sig og afprøve nye sider af sig selv, som de ellers ikke ville få frem i lyset uden foreningslivet. Men for børn, der bliver mobbet, overskygges succeserne fuldstændig af mobningen.
Derfor må og skal mobning tages seriøst og prioriteres i foreningerne! 

Hvis I vil gøre en indsats for, at der enten ikke forekommer mobning i jeres forening eller at mobningen blive begrænset, er det nødvendigt, at alle frivillige og ledere er en del af indsatsen. En fælles diskussion sikrer, at alle arbejder med samme ambitionsniveau mod det samme mål.
I skal finde ud af, hvad målsætningerne med indsatsen er i netop jeres forening, og hvilken måde I vil arbejde på. Hvilke metoder og aktiviteter passer bedst til jeres aktivitet og kultur?

Et andet vigtigt punkt er at diskutere er, hvordan I skal reagere som frivillige, hvis I oplever eksempler på mobning i foreningen. Det kan være en god idé at udarbejde konkrete aftaler, så man i situationen ikke er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Målsætningerne, metoderne og de konkrete aftaler kan evt. nedskrives i en handlingsplan mod mobning. Så kan I slå op i den i løbet af processen, hvis I bliver i tvivl om, hvad det var I besluttede – eller I kan revidere den undervejs, efterhånden som projektet udvikler sig.
Hvordan kommer vi i gang? Før man begynder at arbejde mod mobning, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om den processen, man skal igennem.

Hvorfor skal vi arbejde med mobning?
En af de ting, man skal overveje er baggrunden for at starte arbejdet med mobning. Er anledningen konkrete tilfælde med mobning, f.eks. fordi en forælder eller et barn har kontaktet de frivillige og fortalt om problemer med mobning? Eller formålet med processen at forebygge mobning i foreningen?

Der er stor forskel på, om det er en generel snak, hvor man får diskuteret, hvad mobning er med børnene, og hvordan man kan undgå det. Eller om der er en eller flere børn i foreningen, som bliver mobbet af andre i gruppen. I sidstnævnte tilfælde skal er udfordringen at diskutere og løse problemerne, mens både mobbere, offer og tilskuere er til stede i samme rum. Man kan selvfølgelig vælge, at tage dem ud og snakke med dem enkeltvis, men det kan også lade sig gøre at diskutere det i fællesskab, f.eks. med udgangspunkt i antimobbekontrakten. Det vigtige er, at man benytter sit kendskab til børnene og derudfra vurdere, hvilken metode der vil være mest skånsom for den enkelte.

Hvordan inddrager jeg børnene i arbejdet mod mobning?
Før man kan gå i gang med arbejder mod mobning, skal man have ”defineret” rummet, hvor man diskuterer og løser mobbeproblemerne. Dette kan gøres ved, at man f.eks. opstiller nogle spilleregler, som alle har været med til at bestemme. F.eks. kan en spilleregel være, at det der bliver snakket om i gruppen er fortroligt. Det kan også være aftaler om, hvordan man gerne vil behandles og hvordan man skal behandle hinanden. Det er typisk de aftaler, man noterer på antimobbekontrakten. Efter en sådan snak, kan der være en tendens til, at børnene er kunstigt søde over for nogle, og det kan føre til, at man ubevidst forstærker det oprindelige problem med mobning.

Trygge rammer
Det er ofte en god idé at sikre, at rammerne er gode og trygge, før man drejer samtale hen på de dybere ting, som f.eks. mobning. Derfor kan en lille ting som et ”check in”, hvor alle fortæller kort om, hvordan de har det i øjeblikket være en god start. Hver person giver en lille status, f.eks. ”min dag har været røvtur, da min cykel igen er blevet stjålet”. På den måde vil alle nu vide, hvorfor personen på nogle punkter kan være mere irritabel.

Det kan også være en fordel at anvende andre forskellige øvelser, hvor man sørger for at få alle med i gruppen. Dog skal man være opmærksom på, at en del lege/øvelser forudsætter, at man vælger hinanden eller at nogle vinder, mens andre taber. Ved sådanne lege risikerer man, at det altid er de samme, der bliver valgt til sidst, hvilket kan være med til at forstærke mobningen. Med mindre man vil bruge legen som udgangspunkt for en diskussion.
Man kan finde god inspiration til lege, hvor alle børn inddrages på FDFs legedatabase.