• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

5 mio. kr. skal få unge i stemmeboksen

TV2-Regionerne har fået tildelt 5 mio. kr. til et projekt, der skal øge unges interesse for demokrati og få flere til at stemme ved kommunalvalget i november 2017.

Projektet hedder ”Unge stemmer i 17”, og har to ambitioner. For det første skal de otte TV2-Regioner i samarbejde med unge finde ud af, hvordan demokratisk debat gøres interessant og relevant. Og for det andet skal projektet gerne resultere i en højere stemmeprocent blandt unge ved kommunalvalget.

Det er en stor udfordring for alle de etablerede medier at formidle politisk stof til unge, og vi har ikke fat i dem - især ikke når det handler om dækningen af det nære demokrati. Som licensfinansieret medie er det ekstremt vigtigt at se på, hvordan vi kan bidrage til den demokratiske proces over for den unge målgruppe,” udtaler Morten Kjær Petersen, direktør på TV2 Lorry.

Ved hjælp af blandt andet sociale medier, apps og events håber TV2-Regionerne at kunne fange de unges interesse.

”Vi tror på, at de unge gerne vil, og at det måske er os, der ikke giver dem det, der er relevant for dem. ”Unge stemmer i 17” giver os muligheden for at prøve nogle nye ting af, og vi håber, at det kan skabe refleksion og debat omkring kommunalvalget blandt de unge,” tilføjer Morten Kjær Petersen.

Unge og demokrati
En af kerneopgaverne i DUF er at fremme unges deltagelse i demokratiet. En vigtig opgave er at få de danske medier til at tage de unge seriøst og lave indhold rettet mod dem. DUF har derfor også med glæde takket ja til at være en del af projektet ”Unge stemmer i 17”.

Vi ved, at det at stemme i høj grad er et spørgsmål om vane. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi får de unge i stemmeboksen så tidligt som muligt. Jeg tror på, at dette projekt kan være et rigtig godt skridt på vejen. Vi glæder os i hvert fald til at bidrage med viden om og ideer til, hvordan unge kan blive mere aktive i den demokratiske proces,” siger Kasper Sand Kjær, formand i DUF.

Flere unge i stemmeboksen
OECD undersøgte sidste år unges politiske interesse på tværs af 34 lande og konkluderede, at danske unge ligger helt i top. Det afspejler sig dog ikke på valgdagene, hvor andelen af unge, der stemmer, er markant lavere end i resten af befolkningen.

Der er ingen tvivl om, at unge i Danmark gerne vil engagere sig, og projektet ”Unge stemmer i 17” kan forhåbentlig være med til at hæve både engagement og stemmeprocent. Det er meget positivt, at de danske medier har fået øjnene op for at formidle relevant og seriøst indhold til unge,” slutter Kasper Sand Kjær.

Fakta - Her kommer pengene fra
Mere end 80 mio. kr. er til overs fra licensmidlerne fra 2015. Den 6. januar 2017 blev partierne bag medieaftalen for 2015-2018 enige om, hvordan disse skulle fordeles. En fordeling, der blandt andet betyder, at de regionale TV 2-virksomheder får tildelt 5 mio. kroner til medfinansiering af projektet ”Unge stemmer i 17”. Projektet går i gang snarest muligt og løber frem til 31. december 2017. Hvis projektet bliver en succes, er det forhåbningen at udvikle det, så det bliver en del af TV2-Regionernes dækning ved næste folketingsvalg.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Årets Ungdomsforening 2017
Årets Ungdomsforening belønner foreninger, grupper eller projekter, der styrker foreningslivet i DUFs medlemsorganisationer. Både DUFs medlemsorganisationer, lokalforeninger, kommuner og...
Ny analyse: Kommuner nedprioriterer folkeoplysningen
Kommunerne bruger færre og færre midler på folkeoplysende aktiviteter, viser ny analyse fra DUF af økonomien på folkeoplysningsområdet de sidste 10 år.
Fem anbefalinger til at styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark
Task force nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado (K) og innovationsminister Sophie Løhde (V) er nu klar med en række anbefalinger, der skal styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark.

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513