• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Bliv klar til KV17 med DUFs inspirationskatalog

Vær med til at sikre en høj valgdeltagelse blandt unge ved efterårets kommunal- og regionsrådsvalg med ideer fra DUFs inspirationskatalog.
3. oktober 2017|RSS|Sidsel Stybe Vestergaard

Kommunal- og regionsrådsvalget 2017 nærmer sig med hastige skridt, og den 21. november skal danskerne til stemmeurnerne og beslutte, hvem der skal sidde for bordenden i landets 98 kommuner og fem regioner. Stemmeprocenten blandt unge er lavere end blandt resten af befolkningen, men det kan I som forening være med til at lave om på! Det frivillige foreningsliv er klasseeksemplet på demokratisk deltagelse og beslutningstagen.

Et demokratisk A- og B-hold
DUF arbejder for at styrke valgdeltagelsen blandt unge ved KV17. De 22-29-årige har en valgdeltagelse på 54,5%, hvilket er næsten 30 procentpoint lavere end de middelaldrendes valgdeltagelse. Faktisk er det kun ældre over 80 år, der stemmer mindre end unge.

Analyser fra sidste kommunalvalg tyder desuden på, at vi er i fare for at ende med et demokratisk A- og B-hold. Nogle grupper, som eksempelvis unge, nydanskere, personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet og folk uden uddannelse bruger i mindre grad deres stemme end andre. Omvendt er der nogle grupper, som i høj grad udnytter deres mulighed for at få indflydelse på kommunalbestyrelsernes sammensætning. Fortsætter denne tendens, siger det sig selv, at det bliver en bestemt del af danskerne, der kommer til at bestemme på alles vegne. Derfor har DUF særligt fokus på, at det såkaldte B-hold kommer på banen ved valget den 21. november.

Få ideer til konkrete valgaktiviteter i din forening
For det er faktisk muligt at ændre på valgdeltagelsen. Det viste valget i 2013, hvor en samlet indsats fra en række aktører fik hævet valgdeltagelsen med 6,1 procentpoint fra det foregående valg i 2009. Valgdeltagelsen i 2013 var højere end ved et gennemsnitligt kommunalvalg og den største fremgang i valgdeltagelsen ved et kommunalvalg (der ikke er sammenfaldende med et folketingsvalg) siden 1970'erne.

Desværre er der ikke den samme storstilede indsats i år, men fortsat et behov for at mobilisere de grupper, der stemmer mindst.
Derfor opfordrer DUF jer som forening til at hjælpe med at sprede demokratiet og opildne til valgdeltagelse blandt jeres myndige medlemmer. Til det formål har DUF udarbejdet et idékatalog med inspiration og konkrete ideer til, hvordan I som forening nemt kan engagere jer i kommunalvalget og være med til at sikre en høj deltagelse blandt unge.  

Så tag et kig i kataloget – og husk nu at stemme den 21. november!

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ekstremt demokratisk
I samarbejde med teatergruppen C:NTACT har DUF udviklet forestillingen "Ekstremt demokratisk". En forestilling, der har premiere i denne uge, og som du kan komme med til GRATIS den 8. december 2017.
Beskæftigelsesministeren besøgte Demokratiets Dag
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og en række medlemmer af regeringens Disruptionråd oplevede Demokratiets Dag på en erhvervsskole i Hjørring.
DFUNK Østjylland får en tredjeplads i kampen om prisen Årets Ungdomsforening 2017
DFUNK Østjyllands arbejde med at inddrage unge med flygtningebaggrund i organisationens aktiviteter er beundringsværdigt og vidner om en forening, der tager stort samfundsansvar.

Relaterede sider

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513