• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Danmarks nye ungdomsdelegat til FN er fundet

25-årige Clara Halvorsen skal repræsentere Danmarks unge i FN. "Jeg vil gerne være med til at give stemme til unge og sikre, at den største generation af unge nogensinde bliver hørt," lyder det fra den nyudnævnte ungdomsdelegat.
27. juni 2017|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

Til juli tager Clara Halvorsen til New York, hvor hun som Danmarks nye officielle ungdomsdelegat sammen med resten af den danske delegation ledet af finansminister Kristian Jensen skal præsentere Danmarks bidrag til FN’s 17 verdensmål.

Som ungdomsdelegat er Claras fokus særligt på unges rolle og bidrag til verdensmålene:

”Det skal ikke kun være gamle hvidhårede mænd, der laver planer for, hvordan vi skal løse unges problemer. Unge skal selv være med til at lave de love og regler, som angår deres liv og deres fremtid,” siger Clara og fortsætter:

”Min generation af unge er den største nogensinde, og vi har pligt til at sikre, at man ikke taber en hel generation, fordi de ikke bliver inddraget i beslutningerne om, hvor verden skal bevæge sig hen. Som ungdomsdelegat vil jeg gerne være med til give unge en stemme og sikre, at de bliver hørt.”

Verdensmålene vedrører os alle
FN’s 17 verdensmål er ifølge Clara den vigtigste udviklingspolitiske plan nogensinde, fordi den vedrører hele verden og os alle sammen. For hende handler det i høj grad om at få forankret målene blandt unge i Danmark ved at om at se på, hvad man som helt almindelig ung selv kan gøre. 

"Klimamålet er jo meget konkret, hvor man for eksempel gennem små ændringer og ved at være bevist om de valg, man tager i sin hverdag, kan være med til at bidrage - det samme gælder for de andre 16 mål,” forklarer Clara.

At gøre verdensmålene håndgribelige og vedrørende for alle danske unge ligger den nyudnævnte ungdomsdelegat stærkt på sinde, og hun opfordrer derfor unge til at komme med input til, hvad hun skal tage med til New York og FN:

”Det er vigtigt for mig at understrege, at selvom jeg er indstillet til posten af Radikal Ungdom, så er jeg alle unges delegat. Derfor står jeg også til rådighed for input fra alle unge både før og efter møderne i FN. Så tag endelig fat i mig,” lyder hendes opfordring. 

BLÅ BOG: Clara Halvorsen

  • Er 25 år og indstillet til posten som ungdomsdelegat af Radikal Ungdom, hvor hun er tidligere organisatorisk næstformand. 
  • Har siddet i DUFs bevillingsudvalg for Projektpuljen og repræsenteret DUF i Danidas Youth Panel.
  • Har en bachelor i statskundskab og er ved at færdiggøre sin kandidatuddannelse i Global development på Københavns Universitet.

FAKTA: Danmarks officielle Ungdomsdelegat i FN

  • DUF har i de sidste to år udpeget Danmarks officielle ungdomsdelegat til FN.
  • Ungdomsdelegaten deltager på FN’s Højniveaumøde (HLPF) i juli 2017 og FN’s generalforsamling (UNGA) i september 2017. Begge møder finder sted i New York.
Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Danmarks stærkeste fællesskab findes i Sønderborg
Tusindvis af spejdere fra hele verden er samlet i Sønderborg til Danmarkshistoriens største spejderlejr.
DUF og idrætten sætter fokus på det frivillige foreningsliv ved kommunalvalget
Giv dit kommende byråd ideer til, hvordan de styrker foreningslivet i netop din kommune, når DUF og idrættens organisationer inviterer til stormøder om frivillighed og foreningsliv op til...
Indstilling til ”Årets Ungdomskommune” åbner 15. september
Formår din kommune at engagere unge – i både politik og aktiviteter? Gør de det på en måde, som de unge synes er sjov, inspirerende og/eller lærerig? Eller har du selv haft en idé til et projekt, som...

Relaterede sider

Relaterede nyheder

Relaterede filer