• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Danske unge møder potentielle partnere i Moldova

Seks af DUFs medlemsorganisationer har været i Moldova for at møde andre foreningsaktive unge og tage de første spadestik til internationale partnerskaber med ungdomsorganisationer i Østeuropa.
24. november 2015|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

Frivillige fra Liberal Alliances Ungdom, Konservativ Ungdom, SILBA, Europæisk Ungdom, Konservative Studerende og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom var i november i Moldova for at mødes med lokale ungdomsorganisationer i håbet om at finde en fremtidig samarbejdspartner. Rejsen var en del af DUFs internationale Explore-forløb, hvor foreninger bliver klædt på til at finde den helt rigtige partnerorganisation med hjælp fra DUF.

Unge skal drive forandringer i Europas eneste udviklingsland
Moldova er, som det eneste land i Europa, defineret som et udviklingsland, og en tredjedel af befolkningen er under 25 år. 

Uriah Oschlag-Michael, der er aktiv i Europæisk Ungdom, ser et stort potentiale i at  styrke unges deltagelse i Moldova: 

”Forandringen i Moldova kommer ikke fra den ældre generation fra sovjettiden. […] De politisk aktive unge skal på banen, for det er dem, der kan mobilisere andre unge og måske kickstarte nogle tankeprocesser om, hvordan fremtiden i Moldova skal se ud. For det vi ser nu, hvor et stort flertal ønsker at forlade landet, og en fjerdedel faktisk har gjort det siden Sovjetunionens sammenbrud, er jo ikke holdbart i det lange løb,” forklarer Uriah.

Mangler tillid til det politiske system
For Frederikke Thorning fra SILBA har mødet med unge foreningsaktive i Moldova gjort det klart, at der er et behov for at styrke unges tro på, at de kan skabe det samfund, de ønsker:

”Det er vigtigt at engagere unge på lang sigt, fordi det giver dem en fornemmelse af, at de er en del af samfundet. Det var det største problem med alle dem, vi har talt med. At det er svært fastholde unge. De forsvinder hurtigt, fordi de ikke har tillid til det politiske system,” siger hun. 

Og netop det langvarige samfundsengagement er noget, som DUFs medlemsungdomsorganisationer kan bidrage med i partnerskaber med ungdomsforeninger i Moldova, ifølge Nicklas Lauritzen fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom:

”I organisationerne i DUF, hvad enten det er spejdere eller politiske organisationer, er den demokratiske struktur jo fuldkommen rodfæstet, og det er den ikke nødvendigvis i Moldova. Det er jo en af grundtankerne i det danske foreningsliv, at det skal anspore til demokratiske medborgere for at sikre demokratiet i et land. Det er forhåbentlig også noget af det, vi som danske foreninger kan bringe med ind i et partnerskab med organisationer fra Moldova,” siger han. 

Gensidig læring
De seks organisationer tilbragte fem dage i Moldova, hvor de hver især mødtes med forskellige potentielle partnerskabsorganisationer både i og uden for hovedstaden Cisinau.

For Markus Victor Kaalund Rasmussen fra Konservativ Ungdom har mødet med moldoviske ungdomsforeninger givet ham et nyt perspektiv på, hvordan et internationalt partnerskab skaber mulighed for gensidig læring:

”Jeg tror, at vi kan lære noget om den måde, man aktiverer unge på, og hvordan de får deres medlemmer til at være en del af en velfungerende organisation. Samtidig kan vi så vise dem, hvordan man opbygger en demokratisk organisation." 

Derudover giver et internationalt partnerskab et større globalt udsyn til de foreningsaktive hjemme, forklarer Magnus Kristensen fra Liberal Alliances Ungdom: 

”Vi kan jo have nok så mange kloge forestillinger hjemme i lokalforeningerne om, hvordan verden ser ud, og hvordan den bør se ud, men det tilføjer jo et helt andet perspektiv, når du rent faktisk kommer ud i den store verden og ser det og tager det med hjem til dine egne medlemmer og fortæller om dine oplevelser og de indtryk, du har fået.”

Kickstart foreningens internationale engagement med Explore
Explore-forløbet bliver udbudt for at gøre det lettere for DUFs medlemsorganisationer at kickstarte deres internationale engagement. For SILBA var Explore-forløbet en god måde at komme i gang:

”Explore giver mulighed for at få vejledning i noget, som vi i SILBA ikke har gjort før. Vi har lavet valgobservationer og seminarer, men ikke længerevarende projekter og partnerskaber. Gennem Explore får man vejledning og en anden tilgang til at lave internationalt arbejde,” forklarer Frederikke Thorning.

I Europæisk Ungdom har Explore-forløbet også haft stor betydning for, at foreningen var i stand til at udvide sit internationale engagement.

”Det har betydet rigtig meget, at DUF har været behjælpelige med alt det praktiske, så vi ikke selv skulle igennem en masse ansøgningsprocedurer, men i stedet kunne fokusere på selve arbejdet i det. Lige nu har Europæisk Ungdom måske heller ikke den kapacitet, som vi gerne ville have, på det internationale område. Så at være afsted gennem DUF har gjort, at vi kunne gøre mere, end vi ellers ville have kunnet, ” siger Uriah Oschlag-Michael. 

Hvis din forening ønsker at blive internationalt aktive, kan I altid kontakte DUFs internationale konsulenter, som hjælper jer i gang. 

Kontakt DUFs internationale afdeling

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ny analyse: Kommuner nedprioriterer folkeoplysningen
Kommunerne bruger færre og færre midler på folkeoplysende aktiviteter, viser ny analyse fra DUF af økonomien på folkeoplysningsområdet de sidste 10 år.
Fem anbefalinger til at styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark
Task force nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado (K) og innovationsminister Sophie Løhde (V) er nu klar med en række anbefalinger, der skal styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark.
17 millioner til DUFs internationale arbejde
Torsdag fremlagde regeringen sit udspil til en ny finanslov, og for DUF betyder det en stigning fra 12. mio. til 17. mio. på det internationale område.

Relaterede sider

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513