• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Er du Danmarks ungdomsdelegat til FN i 2017?

DUF har igen i år fået mulighed for at udpege Danmarks officielle ungdomsdelegat til FN. Skal det være dig?
11. maj 2017|RSS|Anders Palstrøm

Brænder du for unges rettigheder, FN’s verdensmål og internationalt samarbejde? Har du lyst til at sætte fokus på den danske ungeindsats i FN?

DUF søger lige nu kandidater til Danmarks officielle ungdomsdelegat, der skal deltage ved FN’s Højniveaumøde (HLPF) og FN’s generalforsamling (UNGA) i hhv. juli og september 2017 i New York. 

Kriterier for ungdomsdelegaten
Både medlemsorganisationer af DUF og andre ungdomsorganisationer kan indstille kandidater til dette års ungdomsdelegat. Vær dog opmærksom på, at den enkelte organisation kun kan indstille én kandidat. 

Delegaten skal:

  • være mellem 18-30 år
  • brænde for og have erfaring med internationalt samarbejde 
  • have politisk tæft, mod og evne til at tale unges sag i både større forsamlinger og blandt beslutningstagere i forskellige fora
  • komme fra en af DUFs medlemsorganisationer eller en anden dansk civilsamfundsorganisation, der engagerer unge og har erfaring med internationalt arbejde. Det er således ikke et krav, at delegaten indstilles af en organisation, der er medlem af DUF.
  • have kendskab til FN’s verdensmål (2030-dagsordenen)
  • have kendskab til DUF som paraply for mere end 600.000 børn og unge i Danmark, herunder kendskab til DUFs værdier og målsætninger
  • være indstillet af sin organisation 

Det er et krav, at delegaten: 

  • deltager i missionen til FN’s højniveaumøde (HLPF) 10.-17. juli 2017
  • deltager i missionen til FN’s generalforsamling (UNGA) i efteråret 2017
  • deltager i et introduktionsmøde med DUFs sekretariat og den tidligere FN-ungdomsdelegat forud for både HLPF og UNGA
  • planlægger et overleveringsforløb sammen med den tidligere FN-ungdomsdelegat og DUFs sekretariat, der sikrer vigtig erfaringsudveksling og forberedelse inden de to topmøder
  • planlægger eget program under HLPF og UNGA inkl. deltagelse i event for ungdomsdelegater og -repræsentanter
  • deltager i formøder med unge fra det danske civilsamfund og afrapporterer efterfølgende
  • deltager i et debriefing-møde på DUF efter de to topmøder og bidrager med input til DUFs sekretariat
  • udarbejder en kortfattet rapport til DUFs formandskab på vegne af styrelsen 
  • aflægger mundtlig rapport til DUFs styrelse efter UNGA 
  • deltager i et introduktionsmøde i Udenrigsministeriet samt indgår aktivt i et overleveringsforløb med den efterfølgende delegat i 2018

Opholdene i New York
På HLPF (10-17. juli) kommer delegaten til at deltage i den danske delegation, der blandt andet skal være med til at præsentere status på Danmarks bidrag til verdensmålene ved det ”frivillige nationale review”, herunder unges rolle og bidrag.

På UNGA kommer delegaten til at deltage i én af de to danske delegationer, som Udenrigsministeriet arrangerer i efteråret. De vil ligge i perioden start september til start november 2017. Delegaten skal kunne være fri til at deltage i denne periode.  Delegaten vil kun rejse afsted med én af delegationerne, som typisk vil vare to uger. 

Udgifter i forbindelse deltagelse, herunder transport, kost og logi, vil blive dækket.

Ansøgning
Udfyld ansøgningsskemaet og send det til Mia Syberg, administrativ koordinator i DUF, på ms@duf.dk senest den 25. maj 2017 kl. 12.00

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Indstilling til ”Årets Ungdomskommune” åbner 15. september
Formår din kommune at engagere unge – i både politik og aktiviteter? Gør de det på en måde, som de unge synes er sjov, inspirerende og/eller lærerig? Eller har du selv haft en idé til et projekt, som...
Ved du, hvordan fremtiden ser ud i din forening?
Vil du gerne vide mere om, hvad der fylder i unges liv? Og ved du, hvad der er vigtigt for unge, når de vælger og fravælger foreningsliv og fællesskaber? Dét og meget mere tager DUF op på...
Danmarks nye ungdomsdelegat til FN er fundet
25-årige Clara Halvorsen skal repræsentere Danmarks unge i FN. "Jeg vil gerne være med til at give stemme til unge og sikre, at den største generation af unge nogensinde bliver hørt," lyder det fra...

Relaterede sider

Relaterede filer