• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Foreningslivet tænder en ild i de frivillige

De unge frivilliges motivation og store engagement var noget af det, som Jacob Mark (SF) særligt bemærkede, da han den 22. august var med DUF på studietur i Lejre Kommune.

”Det er fantastisk dejligt at komme ud af den osteklokke, som Christiansborg kan være. Når man kommer ud og oplever foreningerne, så mærker man virkelig den ild, der brænder i de her mennesker for at gøre en indsats for andre. Det er skønt.”

Sådan lyder det fra folketingspolitiker Jacob Mark (SF), efter at han var på tur med DUF hos det lokale foreningsliv i Lejre og omegn en lun sensommeraften.

Udover Jacob Mark deltog også folkeoplysningsudvalgsmedlemmer og frivillige fra en række foreninger. Både Missionsforbundets Børn og Unge, KFUM-Spejderne, Red Barnet Ungdom, De Grønne Pigespejdere, FDF og Danske Skoleelever var med på turen og gav politikerne et indblik i livet i deres respektive foreninger og fortalte om, hvad der motiverer dem til at være frivillige. 

Motivationen, der driver værket
En af de foreningsaktive unge var 26-årige Asger fra Red Barnet Ungdom (RBU) i Roskilde.

”Vi har mulighed for at komme med egne kreative ideer, som bliver ført ud i livet,” lød det fra Asger, der også fortalte, at hans motivation til det frivillige arbejde startede med et ønske om at ville gøre en forskel for andre.

I løbet af de seneste syv år har Asger bevæget sig fra at være menigt medlem, til projektleder på RBU’s projekt på Avnstrup Asylcenter til i dag at være næstformand i lokalforeningen. Til efteråret stiller han op til landsstyrelsen, og i dag bunder hans motivation lige så meget i, at han møder andre unge fra hele landet, som alle arbejder for den samme sag.

Med på turen var også Sara fra Danske Skoleelever, og for hende er motivationen en lidt anden:

”Det, der driver mig, er det kompetencesæt, som jeg får ud af det her – både fagligt og socialt. Jeg har fået et højere gennemsnit og en lang række nye venner. Alt sammen noget jeg har lyst til, fordi jeg bare bliver gladere af at lave det, jeg gør i DSE,” forklarer Sara.

Det brede foreningsliv er værdifuldt
På tre timer med et tætpakket program fik politikerne besøgt KFUM-Spejderne Walburris gruppe, hvis hytte er bygget i træerne, hørt oplæg fra turens deltagere og spist svensk pølseret – lavet over bål – hos spejderne i Hvalsø, De Grønne Pigespejdere og FDF.

I bussen på vej til og fra turens stop var der livlig snak. Der skulle følges op på de frivilliges oplæg og gives gode ideer til politikerne om, hvad der er vigtigt for det lokale foreningsliv. Der er ingen tvivl om, at de frivillige, foreningerne og behovene er forskellige, og studieturen i Lejre var også med til at tydeliggøre netop denne forskellighed for de deltagende politikere.

”På en aften som i dag oplever man også, hvor forskelligartet foreningslivet er. I dag mødte vi både spejdere, elevbevægelsen, hjælpeorganisationer og kristne foreninger. Det er så bredt et foreningsliv, vi har, og det synes jeg er meget værdifuldt,” sagde Jacob Mark.  

Om DUFs studieture
På studieturene i foreningslivet viser DUF hverdagen i de lokale foreninger frem for politikere og andre, der sætter rammerne for medlemsorganisationernes arbejde. Foreningslivet opleves bedst i lokalområdet og i nærværet med de foreningsaktive, og DUF vil gerne vise dem, hvorfor det er vigtigt at investere i børn og unges fritidsliv.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

DUF søger 4 personer til arbejdsgruppe for fremtidige læringstilbud
DUF søger fire personer til arbejdsgruppe for vores fremtidige læringstilbud. Vil du være med, så send os en skriftlig motivation inden 4. december.
22 unge fra Zimbabwe møder det danske foreningsliv
22 unge foreningsaktive fra Zimbabwe var i starten af november på besøg i Danmark. De kom fra en række forskellige ungdomsforeninger i Zimbabwe, men er alle medlemmer i DUFs partnerorganisation YETT...
DUF søger ungdomsdelegater til FN i 2018
Brænder du for unges engagement i verdens udvikling? Og har du lyst til at repræsentere danske unge i FN? Så er du måske en af DUFs kommende ungdomsdelegater.

Relaterede sider

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513