• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

75.000 elever stemmer til Skolevalg

790 skoler har tilmeldt sig Skolevalg, og over 75.000 elever skal til januar en tur i stemmeboksen. De næste tre uger kan skolerne tilmelde sig valgdebatter med aktive ungdomspolitikere.
3. november 2014|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

Over 75.000 udskolingselever går den 29. januar 2015 til valg på deres skole, når Danmarks første skolevalg løber af stablen. Siden april 2014 har landets skoler kunne tilmelde sig det landsdækkende prøvevalg for 8. og 9. klassetrin, og det har 790 skoler benyttet sig af.

Baggrunden for Skolevalg er danske unges lave valgdeltagelse ved kommune- og folketingsvalg, og målet er at styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet. Indførelsen af landsdækkende prøvevalg var en af de anbefalinger, som DUFs Valgretskommission fremlagde i 2011, og som Folketinget og Undervisningsministeriet nu gør til virkelighed.

I DUF glæder formand Signe Bo sig over skolernes store opbakning til Skolevalg.
”Med skolevalg kan vi sikre, at dét at sætte sit kryds ved valg bliver en norm og vane for alle unge. Den praktiske træning vil gøre valghandlingen mindre mystisk og mere naturlig. Samtidig vil skolevalg gøre op med den holdningsforskrækkelse, vi ser i samfundet. De unge vil lære at definere deres egne holdninger, turde stå ved dem og håndtere det at være politisk uenige. De bliver trænet i demokratisk debat. Det vil styrke vores demokrati,” siger Signe Bo.

Politik i øjenhøjde
På dagen for Skolevalg bliver de tilmeldte skoler omdannet til valgsteder. Eleverne får udleveret valgkort, som de bytter til stemmesedler og efterfølgende tager med sig ind i stemmeboksen. Som ved et ægte folketingsvalg skal eleverne tage politisk stilling og sætte deres kryds ved et af de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget.

Op til selve valget er der gang i valgkampen ude på skolerne, og her får de politiske ungdomsorganisationer mulighed for at komme ind i klasseværelserne. Frem til den 21. november kan skolerne tilmelde sig valgdebatter, hvis de under skolevalgsforløbet i januar ønsker at få ungdomspolitikerne ud på skolen og diskutere politik med eleverne. 

Få en politisk ungdomsorganisation ud på skolen

For DUFs formand er håbet, at debatterne på skolerne og selve skolevalget kan bidrage til, at flere unge engagerer sig i de politiske ungdomsorganisationer.
”Skolevalg skaber en platform, hvor alle unge møder de politiske ungdomsorganisationer og ungdomspolitikerne i øjenhøjde – uden indpakningen i spin og politiske kommentatorer. For det ser vi, at de unge er trætte af,” siger Signe Bo.

Fakta om Skolevalg

  • Skolevalg er et landsdækkende prøvevalg for elever i 8. og 9. klasse (inkl. fri- og efterskoler), der gennemføres så autentisk som muligt, så de unge har prøvet en valghandling, inden de får stemmeret
  • Valget afholdes første gang den 29. januar 2015. Alle landets skoler er inviteret til at deltage i skolevalg. Det er skolelederen på hver enkelt skole, der skal tilmelde skolen.
  • Op til valghandlingen den 29. januar 2015 gennemfører de tilmeldte skoler et undervisningsforløb på tre uger, der er målrettet samfundsfagsundervisningen, og som arrangeres som en “valgkamp”.
  • På valgkampens første dag udskrives valget af Statsministeren.
  • I forløbet skal eleverne tage stilling til en række mærkesager, argumentere for deres valg og føre kampagne. I sidste del af denne del af valgkampen får de politiske ungdomsorganisationer mulighed for at komme ud på skolerne og deltage i debatter.
  • På selve valgdagen får eleverne udleveret valgkort, som de skal bytte til stemmesedler på de valgsteder, der bliver opstillet på skolerne. I stemmeboksen kan eleverne sætte kryds på stemmesedlen ved et af de partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget. Det er ikke muligt at stemme personligt. Stemmesedlen lægges herefter i valgurnen.
  • Resultatet offentliggøres samme aften, og skolevalg slutter med en stor valgfest.
  • Skolevalg bliver en del af Folketingets fejring af 100-året for grundloven af 1915

Læs mere om Skolevalg 2015

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ny forskning: unge vil have fællesskaber, faste rammer og Facebook
Ny forskning afliver myten om individualiserede unge og maner behovet for et ungdomsoprør til jorden. I stedet sætter den en tyk streg under den store betydning, som trygge rammer og stabile...
DUFs dialogambassadører forhindrer konflikter blandt unge
DUFs dialogambassadører lærer unge at udtrykke egne holdninger og lytte til og respektere andres. Det mindsker konflikter og styrker samarbejde blandt unge, viser nyt effektstudie.
Er du Danmarks ungdomsdelegat til FN i 2017?
DUF har igen i år fået mulighed for at udpege Danmarks officielle ungdomsdelegat til FN. Skal det være dig?

Relaterede filer