• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Mød DUF på Folkemødet

Om kort tid løber årets Folkemøde på Bornholm af stablen. Igen i år deltager DUF som partner for Folkemødet med en masse spændende på programmet.
6. juni 2017|RSS|Cecilie Meldgaard Goth

DUF er vært for og medarrangør på en række arrangementer på Folkemødet, der finder sted fra torsdag den 15. juni til søndag den 18. juni i Allinge på Bornholm.

DUF tyvstarter dog Folkemødet allerede med en Ungdomspartilederdebat onsdag aften klokken 20 på Lille Scene.

Oplev Danmarks bedste debattør
For syvende år i træk afvikler DU i samarbejde med Politiken DM i debat. Kig forbi Gæstgiveren til semifinalen fredag eftermiddag og finalen lørdag eftermiddag.

Oplevede du ikke de indledende runder, kan du læse her, hvilke otte debatlyste unge med argumenterne på plads der kæmper om titlen som Danmarks bedste debattør.

Hør ukendte fortællinger fra ungdommen
Udover DM i debat giver DUF og Politiken sammen ordet til en række unge, som man normalt ikke hører meget til. Til Ukendte fortællinger 1 og Ukendte fortællinger 2  deler seks forskellige unge med vidt forskellige baggrunde og opvækst deres tanker og drømme om at være ung i Danmark anno 2017.

Diskutér tonen i onlinedebatten
Endelig arrangerer DUF sammen med Institut for Menneskerettigheder og Medierådet for Børn og Unge en debat under titlen Er tonen på nettet en trussel mod vores demokrati?

DUF er også igen i år med til at uddele Dialogprisen til en politiker, der har været særlig god til at lytte og gå i dialog.

Mød kulturministeren til Foreningsgullasch
Traditionen tro inviterer DUF på en tallerken gullasch og hyggeligt samvær til Foreningsgullasch fredag kl. 18.00 ved spejderhytten på Stadionvej 4. Kulturminister Mette Bock kigger forbi og holder årets gullaschtale.

Besøg Spejdernes og Ungdommens Hus
Husk også at besøge Spejdernes og Ungdommens Hus på Cirkuspladsen (C3). Her har spejderne bygget en imponerende platform, og DUF og DUFs medlemsorganisationer sørger for liv og mange spændende debatter og aktiviteter i løbet af Folkemødets fire dage.

Hør for eksempel aktive unge fra de politiske ungdomsorganisationer diskutere unges rolle i verden, når DUF sammen med Verdens Bedste Nyheder inviterer til Ungdomspartilederrunde. Og vær med, når IMCC sammen med DUF og Verdens Bedste Nyheder spørger, hvad bæredygtigt udviklingssamarbejde er?

Se alle arrangementerne i Spejdernes og Ungdommens Hus.

To dage med demokratiløftet
De ni formænd fra de politiske ungdomsorganisationer har valgt at stå sammen om at formulere et “Politikerløfte”, som på tværs af politiske ståsteder udstikker retningen for deres fremtidige politiske praksis og indgyder håb for fremtidens demokrati.

Vær med fredag den 16. juni kl. 15.00-16.00, når de unge fremlægger deres ambitiøse løfter og diskuterer, hvordan de kan blive en del af den politiske hverdag med nuværende og tidligere folketingsmedlemmer.

Eller deltag i en åben Demokratiløfte-workshop lørdag den 17. juni kl. 15.00 med en masse unge og høre, hvordan projektets bredere strategi kan involvere dig og din organisation.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ekstremt demokratisk
I samarbejde med teatergruppen C:NTACT har DUF udviklet forestillingen "Ekstremt demokratisk". En forestilling, der har premiere i denne uge, og som du kan komme med til GRATIS den 8. december 2017.
Beskæftigelsesministeren besøgte Demokratiets Dag
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og en række medlemmer af regeringens Disruptionråd oplevede Demokratiets Dag på en erhvervsskole i Hjørring.
DFUNK Østjylland får en tredjeplads i kampen om prisen Årets Ungdomsforening 2017
DFUNK Østjyllands arbejde med at inddrage unge med flygtningebaggrund i organisationens aktiviteter er beundringsværdigt og vidner om en forening, der tager stort samfundsansvar.

Relaterede sider

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513