• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Ny antologi: DUF styrker unges internationale udsyn

DUFs internationale arbejde styrker unges internationale udsyn og skaber samlæring mellem unge på tværs af kulturer og nationaliteter. Læs konklusionerne fra DUFs nye antologi.

"DUF markerer sig om en væsentlig medspiller for de unge på det internationale område". Sådan skriver Niels Larsen, ph.d. og konsulent i Kijani Institute, i antologien "Foreninger for fremtiden", som netop er lanceret den 30. januar.

Siden 2010 har DUF støttet 237 projekter i 26 forskellige lande, og mere end 1.000 danske unge har været engageret i det internationale projektarbejde. I DUFs nye antologi undersøger Niels Larsen i forskningsartiklen "Samlæring mellem unge i en foranderlig verden", hvordan ungdomsorganisationers internationale projektarbejde skaber værdi for den enkelte og samfundet som helhed – både ude og hjemme.

Internationalt udsyn og samlæring om demokrati
Niels Larsen peger i sin forskningsartikel på, at der finder en uformel læreproces sted i DUFs internationale arbejde, hvor samlæring og dialog er idealet. I mødet mellem danske unge og unge fra Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslande sætter DUF en ramme af ligeværdighed, samarbejde, dialog og deltagelse for de unges samlæring.

Når unge mødes i det internationale projektarbejde i DUF på tværs af kulturer og nationaliteter, lærer de således ikke blot om demokrati. De lærer af og med hinanden i demokratiske, ligeværdige fællesskaber, konkluderer forskningen i DUFs nye antologi.

Internationalt arbejde styrker tro på egne evner
Niels Larsens studier udgør blot én af syv forskningsartikler i antologien om værdien af de frivillige i børne- og ungdomsorganisationer i Danmark.

Antologien indeholder desuden personlige vidnesbyrd om det frivillige engagement. Læs bl.a. om Thomas Arpe fra Spastikerforeningens Ungdom (SPU), der i fire måneder som frivillig ungdomsleder i Uganda udfordrede fordommene om, hvad en person med spastisk lammelse kan og ikke kan. ”Før jeg blev involveret i Uganda-projektet, troede jeg ikke rigtigt, at jeg duede til noget,” fortæller Thomas Arpe.

Bestil eller download "Foreninger for fremtiden"
Du kan bestille den trykte udgave af antologien "Foreninger for fremtiden" på www.duf.dk/antologi (modtager betaler porto), eller downloade den gratis som pdf-fil på samme side.

På hjemmesiden kan du desuden downloade og læse kapitel 6 med Niels Larsens forskningsartikel "Samlæring mellem unge i en foranderlig verden" og portrættet af Thomas Arpe "Uganda tur-retur med kørestol og en klar mission".

Fakta: Antologien "Foreninger for fremtiden"
Antologien ”Foreninger for fremtiden” er DUFs første systematiske kortlægning af ungdomsorganisationernes betydning for den enkelte og samfundet. Antologien blev lanceret den 30. januar 2014 med taler fra markante personligheder fra foreningslivet og det politiske og kulturelle liv.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

DUFs modtager inputs fra medlemsorganisationer
I slutningen af september måned har DUF afholdt fire dialogmøder med en række medlemsorganisationer. Formålet med møderne var at bidrage til viden og ejerskab om DUFs aktiviteter og serviceydelser og...
DUF om civilsamfundsstrategi: Uambitiøst
DUFs formand savner en større og bredere satsning på det frivillige Danmark i regeringens nye civilsamfundsstrategi.
Regeringen dropper at fjerne foreningers momsrefusion
Regeringen dropper planen om at spare millioner af kroner på foreningers momsrefusioner efter massiv kritik.

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513