• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Radikalisering begynder dér, hvor demokratiet slutter

DUFs formand Kasper Sand Kjær deltog i dag med et oplæg om antiradikalisering på ungdomsuddanelser til høring på Christiansborg.
20. april 2017|RSS|Sidsel Stybe Vestergaard og Cecilie Meldgaard Goth

Emnet antiradikalisering bliver diskuteret heftigt, og særligt forebyggelse af radikalisering fylder meget i debatten. Skal man forbyde religionsdyrkelse på landets gymnasier? Skal landets børneinstitutioner servere frikadeller? Og hvordan kan der opstilles regler for den slags, uden at vi går på kompromis med den danske åndsfrihed? Det – og meget andet – blev i dag diskuteret til en åben høring i Landstingsalen på Christiansborg.

”Ungdommen er for alle en tid forbundet med stor usikkerhed og en til tider overvældende følelse af, at det er svært at være til. Og alle unge søger forklaringer på, hvem de er, og er på jagt efter at finde deres plads i verden. Hvis vi som samfund ikke tilbyder de unge en identitet, så søger og finder de den et andet sted.”

Med disse ord indledte DUFs formand Kasper Sand Kjær sit oplæg om antiradikalisering på ungdomsuddannelser til høringen på Christiansborg.

Gør ikke religion til syndebuk
Religiøs overbevisning og trosdyrkelse er nemlig sjældent hovedårsagen til radikalisering, som det ellers ofte er blevet påstået. Det er derimod ensomheden, manglen på et sted at høre til og længslen efter anerkendelse. Ønsker vi at komme radikalisering til livs, er vi derfor nødt til at sørge for, at de unge mennesker, der lever på kanten, hjælpes ind i gode og sunde fællesskaber, der bygger på demokratiske forståelser, understregede Kasper Sand Kjær i sit oplæg.

DUF arbejder gennem flere forskellige projekter aktivt med antiradikalisering. Både Demokratiets dag og samarbejdet med teatergruppen C:ONTACT er konkrete eksempler på projekter, hvor DUF arbejder med demokratisering og at give unge en følelse af, at de er en del af et fællesskab, og at deres mening betyder noget.

Holdningsforskrækkelse fremmer radikalisering
Et anden væsentligt element i de to projekter – såvel som i mange af de fællesskaber, der etableres i DUFs medlemsorganisationer – er, at unge får muligheden for at indgå i fællesskaber med andre unge, de ikke nødvendigvis er enige med. Muligheden for at komme til orde og diskutere med andre kan være med til at bryde den holdningsforskrækkelse, som også er med til at fremme radikalisering:

”Vi må aldrig lukke ned for den demokratiske dannelse af frygt for de ”forkerte” holdninger. Vi bekæmper ikke radikalisering ved at undertrykke og lukke ned for samtaler om bestemte holdninger og livssyn,”  påpegede Kasper Sand Kjær fra talerstolen i Landstingsalen.

Demokratisk dannelse er det bedste værn mod radikalisering
Erfaringer og undersøgelser fra DUF viser, at flere og flere unge i dag ikke tror på, at de har indflydelse og derfor melder sig ud af fællesskabet og den demokratiske samtale. Tilliden til demokratiet blandt unge er generelt dalende, og det er, ifølge Kasper Sand Kjær, her vi bør starte, hvis vi vil bekæmpe radikalisering:

”Radikalisering begynder dér, hvor demokratiet slutter. Derfor er den demokratiske dannelse og opdragelse vores bedste værn mod radikalisering og antidemokratiske kræfter,” lød det afslutningsvis fra Kasper Sand Kjær.

Kasper Sand Kjær startede dagen i P1 Morgen, hvor han også diskuterede antiradikalisering. Lyt med her!

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ekstremt demokratisk
I samarbejde med teatergruppen C:NTACT har DUF udviklet forestillingen "Ekstremt demokratisk". En forestilling, der har premiere i denne uge, og som du kan komme med til GRATIS den 8. december 2017.
Beskæftigelsesministeren besøgte Demokratiets Dag
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og en række medlemmer af regeringens Disruptionråd oplevede Demokratiets Dag på en erhvervsskole i Hjørring.
DFUNK Østjylland får en tredjeplads i kampen om prisen Årets Ungdomsforening 2017
DFUNK Østjyllands arbejde med at inddrage unge med flygtningebaggrund i organisationens aktiviteter er beundringsværdigt og vidner om en forening, der tager stort samfundsansvar.

Relaterede nyheder

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513