• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Skolevalg skal få unge til at stemme

Unge engagerer sig i samfundet, men bliver hjemme på valgdagen. Folketinget og Undervisningsministeriet indfører derfor skolevalg fra 2015 – et forslag, Valgretskommissionen står bag.
20. februar 2014|RSS|Christian Klauber

Det er velkendt, at førstegangsvælgere er svære at trække til stemmeurnerne. Selvom unge er samfundsengagerede, føler de sig ikke forpligtet til at sætte kryds på stemmesedlerne. Det vil Folketinget og Undervisningsministeriet ændre på ved fra 2015 at indføre skolevalg for alle landets 8.-9. klasser. Det skriver fagbladet Folkeskolen.

Forslag fra Valgretskommission
Forslaget om skolevalg stammer fra Valgretskommissionen, som DUF nedsatte, og som i 2011 kom med 28 forslag til, hvordan demokratiet kunne sikres.

»Et af forslagene var, at man udvikler et forløb, der ender med et skolevalg med stemmesedler, stemmebokse, brug af tilforordnede og alt det, der sætter den rigtige ramme om et valg. Det er det, vi nu tager op,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S) til Folkeskolen og understreger, at skolevalgene er uafhængige træningsforløb i at bruge demokratiet.

Kompetente demokrater
Danske skolelever er nogle af de mest kompetente demokrater i verden, og deres demokratiske engagement overgår 68-generationen. Alligevel bliver de i sofaen, når der er valg. Det skal skolevalgene lave om på.

”Vi vil sætte fokus på processen fra at være optaget af samfundet, som danske elever jo er, til rent faktisk at tage stilling til dilemmaer ved at diskutere dem med andre og til sidst også gennemføre valghandlingen. Ved at flere i praksis har prøvet at bruge deres demokratiske stemme i miniformat, håber vi, at flere også stemmer til deres første rigtige valg” siger Antorini.

Undervisningsforløb på tre uger
Kernen i skolevalget er et undervisningsforløb på tre uger, hvor eleverne stifter bekendtskab med stemmebokse, valgtilforordnede og får mulighed for at tage stilling til politiske spørgsmål. På den måde imiteres den rigtige valghandling, og eleverne bliver vænnet til at stemme, inden de opnår valgret.

Alle landets skoler inviteres til at deltage i skolevalget, og tilmelding skal ske allerede i april 2014. Udgifterne til projektet er i perioden 2013-17 på seks millioner kroner og deles mellem Undervisningsministeriet og Folketinget.

FAKTA: Skolevalg i Sverige og Norge
Norge og Sverige har længe haft positive erfaringer med skolevalg. Norge har afviklet regelmæssige, landsdækkende skolevalg op til de almindelige valg siden 1989, og Sverige har haft en lignende ordning siden 1998. I Sverige deltager 7.-9.-klasser og elever på ungdomsuddannelserne i skolevalget, mens det i Norge kun er studerende ved ungdomsuddannelserne, der stemmer.

I Norge varer valget typisk to dage: Den første dag er informationsdag, hvor ungdomspolitikere debatterer på skolerne og uddeler materialer. Og næste dag afholdes valget. I Sverige afsættes ca. 2 millioner kroner til afholdelsen af hvert valg. I 2010 deltog over 1.500 svenske skoler og gymnasier i valget.

Download samlet DUF Fakta-pakke om unges demokratiske deltagelse

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ny analyse: Kommuner nedprioriterer folkeoplysningen
Kommunerne bruger færre og færre midler på folkeoplysende aktiviteter, viser ny analyse fra DUF af økonomien på folkeoplysningsområdet de sidste 10 år.
Fem anbefalinger til at styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark
Task force nedsat af børne- og socialminister Mai Mercado (K) og innovationsminister Sophie Løhde (V) er nu klar med en række anbefalinger, der skal styrke det frivillige, sociale arbejde i Danmark.
17 millioner til DUFs internationale arbejde
Torsdag fremlagde regeringen sit udspil til en ny finanslov, og for DUF betyder det en stigning fra 12. mio. til 17. mio. på det internationale område.

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513