• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Ungdomsledere arbejder med forsoning i Jerusalem

Frivillige fra Israelmissionens Unge har siden oktober 2012 været ungdoms-ledere i Jerusalem. De arbejder med at udvikle et ledertræningsmateriale, der skal være færdigt i juli 2014.

Siden oktober 2012 har de to danske frivillige Ane Marie Nord og Rikke Grinderslev været udstationerede som ungdomsledere for Israelmissionens Unge i Jerusalem. De to danske ungdomsledere er med til at udvikle et ledertræningsmateriale til kapacitetsopbygning af fremtidige unge, frivillige ledere.

Forsoning igennem samvær
På sigt er det formålet, at ungdomsledernes arbejde skal bidrage til forsoning mellem unge palæstinensere og israelere igennem den såkaldte kontakthypotese, der er grundlaget for Israelmissionens Unges partnerorganisation Musalahas arbejde.

Kontakthypotesen indebærer, at de to grupper unge føres sammen i et såkaldt neutralt rum, hvor der kan bygges broer, dannes relationer, og hvor deltagerne forsøger at møde den anden part uden fordomme.

Camping som neutralt rum
Kontakthypotesen er en positiv og forsoningsorienteret metode, som de to danske ungdomsledere fik mulighed for at opleve på en campingtur for unge palæstinensere og israelere arrangeret af Musalaha.

”Det var sjovt at møde begge grupper, men man kunne godt fornemme, at de havde forskellige syn på ting og forskellige baggrunde. Det forhindrede os dog ikke i at snakke, synge og bade sammen i fællesskab,” fortæller Rikke.

Ungdommen mærker konflikten
Ungdomslederne har været i Jerusalem i syv måneder, og snart går turen tilbage til Danmark. Mange dage har været tilbragt foran computeren, hvor ungdomslederne har kæmpet med deadlines for ledermaterialet, dispositioner og en anden ledelsesform, end den de kender og er vant til.

Alligevel føler Rikke, at hun har stor gavn af de kompetencer, hun har fået på DUFs ungdomslederuddannelse og gennem opholdet i Jerusalem.

”Selvom det er hårdt arbejde og en fremmed kontekst, så er det spændende at være en del af projektet, og jeg har fundet ud af, at mine kompetencer sagtens kan bruges. Når det, jeg sidder og skriver, virker forvirrende og besværligt, husker jeg mig selv på, at jeg er en del af noget større, der faktisk får betydning for menneskers liv,” siger Rikke.

Positive forhåbninger
Ungdomsledernes har under deres ophold bevæget sig i en kontekst med konflikt og en høj ungdomsarbejdsløshed. Alligevel har de danske ungdomsledere positive forhåbninger for deres arbejde, fortæller Ane Marie Nord.

”Der kommer nok ikke verdensfred ud af vores indsats som ungdomsledere, men Musalahas arbejde gennem to årtier har båret frugt, og det er vores håb og forventning, at det materiale, vi laver, også vil bringe unge tættere på fred,” understreger hun.

Ledertræningsmaterialet ligger allerede nu klar til at blive testet og ifølge projektplanen er materialet færdigt i juli 2014. Herefter skal ledermaterialet distribueres til blandt andet kirker på Vestbredden og i Israel.

FAKTA: Musalaha
Musalaha er Israelmissionens Unges partnerorganisation i Israel. I mere end 20 år har Musalaha arbejdet for at skabe forsoning blandt messianske jøder og palæstinensiske kristne. Partnerskabet er i flere år blevet støttet af DUF, og det er som ungdomsledere, at Ane Marie Nord og Rikke Grinderslev er af sted på deres syv måneder lange ophold i Jerusalem. 

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ny forskning: unge vil have fællesskaber, faste rammer og Facebook
Ny forskning afliver myten om individualiserede unge og maner behovet for et ungdomsoprør til jorden. I stedet sætter den en tyk streg under den store betydning, som trygge rammer og stabile...
DUFs dialogambassadører forhindrer konflikter blandt unge
DUFs dialogambassadører lærer unge at udtrykke egne holdninger og lytte til og respektere andres. Det mindsker konflikter og styrker samarbejde blandt unge, viser nyt effektstudie.
Er du Danmarks ungdomsdelegat til FN i 2017?
DUF har igen i år fået mulighed for at udpege Danmarks officielle ungdomsdelegat til FN. Skal det være dig?

Relaterede filer