• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Ungdomsledere styrker internationalt engagement

Ungdomsledere fra DUFs medlemsorganisationer skaber stærke internationale partnerskaber. Læs, hvorfor Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund i oktober sender nye ungdomsledere til Rwanda og Honduras.

Ungdomsledere skaber resultater, styrker partnerskaber og hjælper til at forankre det internationale arbejde i den danske forening. Det er den klare konklusion, som Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) er kommet til efter adskillige ungdomslederudvekslinger i Rwanda og Honduras.

Derfor sender BBU i starten af september fire nye fuldtidsfrivillige ungdomsledere til DUFs ungdomslederkursus sammen med deres partnere fra Rwanda og Honduras.

Stærkere partnerskaber og projekter
En ungdomslederudveksling skaber en unik mulighed for at styrke partnerskaber mellem danske organisationer og deres partnerorganisationer i syd:

”Vi har et meget stærkere bånd til vores partnerorganisation i Rwanda, fordi vi har haft ungdomsledere. Gennem udvekslingen får både de danske og rwandiske ungdomslederne en forståelse for hinandens organisationer og kultur, som gør samarbejdet meget lettere,” fortæller Cathrine Næsby fra BBU’s Rwanda-gruppe om foreningens erfaringer med at have ungdomsledere.

Udover at skabe bedre forståelse mellem foreningerne sætter ungdomsledere også skub i projektets resultater:

”Projekterne rykker så meget, når der er fire ekstra hænder til at skabe resultater. På DUFs ungdomslederkursus får ungdomslederne en forståelse for projektstyring, som virkelig giver en masse nye ressourcer til projektet,” siger Emilie Munch fra BBU’s Honduras-gruppe, som selv har været ungdomsleder på projektet.

Skaber forankring i foreningen
For BBU har DUFs ungdomslederprogram også hjulpet til at styrke forankringen af det internationale engagement hos medlemmerne:

”At have ungdomsledere skaber meget mere nysgerrighed i BBU omkring vores internationale partnerskaber. Når ungdomslederne rejser rundt til vores lokalforeninger og fortæller om projektet, er det med til at engagere flere og skabe større ejerskab hos vores medlemmer,” siger Emilie Munch.

Nye ungdomslederudvekslinger
Snart går turen til Rwanda og Honduras, hvor BBU’s ungdomsledere skal være fuldtidsfrivillige i henholdsvis seks og tolv måneder. I Honduras skal de fire ungdomsledere blandt andet hjælpe med at starte et ungdomsråd på børnehjemmet Emmanuel. Her skal de unge trænes i at bruge deres stemme og tage ansvar, så de på sigt kan komme ud og gøre en forandring i Honduras.

Også i Rwanda arbejder BBU med at få flere unge til at tage aktiv del i samfundet. Her skal ungdomslederne blandt andet træne andre unge i, hvordan de bliver aktive ledere, som viser, at det skaber forandring i samfundet, når unge deltager, tager ansvar og får indflydelse.

Fakta: Sådan får din forening ungdomsledere
Ungdomsledere er fultidsfrivillige, der udveksles 3-12 måneder mellem organisationer i Danmark og deres partnerorganisationer i Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslandene. Forud for udvekslingen skal ungdomslederne deltage i DUFs ungdomslederkursus som forberedelse til opholdet.

For mere information om DUFs ungdomslederuddannelse kontakt DUFs internationale programmedarbejder Marie Engberg Helmstedt på meh@duf.dk eller tlf. 60 20 14 46.

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Pigespejdere får støtte til ny hytte af Aarhus Kommune
Spejdergruppen Risskov Piger har fået 312.000 kroner fra Aarhus Kommune til renovering af gruppens spejderhytte.
Bliv klogere på unges fællesskaber med to tilbud fra DUF
Foreningslivet tilbyder sammenhold og forpligtende fællesskaber, men er det, hvad nutidens unge vil have? To tilbud fra DUF stiller skarpt på, hvad unge søger og savner i fællesskaber.
Morten E. G. Jørgensen er ny generalsekretær i DUF
DUF har netop ansat Morten E. G. Jørgensen til at stå i spidsen for DUFs sekretariat.

Relaterede filer