• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

Analyse: Unge foreningsaktive bliver chefer

Frivilligt foreningsarbejde giver en god start på karrieren. Det siger toppen af dansk erhvervsliv i ny omfattende undersøgelse, som TNS Gallup står bag.
22. januar 2014|RSS|June Risum Scheibel

Foreninger for unge skaber både ledere og særligt kompetente medarbejdere. Fire ud af fem danske erhvervsledere har været aktive i foreningslivet, før de fyldte 30 år. Engagementet har gavnet deres karriere og gjort dem til bedre ledere. Det fremgår af en omfattende undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for DUF blandt 300 erhvervsledere fra både private og offentlige virksomheder.

Undersøgelsen indgår i antologien ”Foreninger for fremtiden”, som DUF lancerede i januar. Lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet har analyseret Gallups tal for DUF og bidraget med et kapitel om foreningsengagement og ledelseskompetencer til antologien.

Læs hele Klaus Levinsens kapitel fra "Foreninger for fremtiden" her.

Foreninger er praktisk ledertræning
Det at være aktiv i en frivillig forening har gjort erhvervslivets bosser til bedre ledere og bidraget positivt til karrieren, lyder topchefernes svar. Samtidig er frivilligt engagement erhvervsfremmende for unge og potentielle nye medarbejdere, siger et flertal af de adspurgte.

Pressechef i Danske Bank Kenni Leth og den verdensberømte kok Thorsten Schmidt er eksempler på, at de danske ungdomsorganisationer er effektiv ledertræning for erhvervslivets talenter. De medvirker begge i DUFs nye antologi om foreningernes betydning for danske unge og for samfundet.

”Der er rigtig meget fokus på, at hvis man vil være en dygtig leder, er uddannelse det eneste rigtige. Man skal have en mastergrad, en MBA, være cand.scient.pol og have alt, hvad der findes af den slags. Det er blevet et mantra. Men man glemmer, at der findes et væsentligt praktisk element i langt de fleste lederes bagage: Foreningslivet. Der er god grund til at tro, at ledelseserfaring allerede i en spejderforening eller trænererfaring i en fodboldklub i de tidligste ungdomsår får betydelig indflydelse på, hvordan man bliver som leder langt senere i livet,” siger Klaus Levinsen til Jyllands-Posten.

Gode ledere har evnen til at få alle med
Sociale kompetencer, samarbejdsevner og stærke netværk er blandt de gevinster, som erhvervslederne med baggrund i foreningslivet ifølge undersøgelsen selv peger på.

Den vurdering er DUFs formand Signe Bo enig i:

”Bliv spejder som barn. Så får du mulighed for også at blive en god leder. Evner til at få alle med, til at få alle til at samarbejde og til at skabe fælles oplevelser er evner, som skaber gode ledere,” siger Signe Bo til Jyllands-Posten den 22. januar 2014.

Signe Bo uddyber til avisen:

”Det vigtige er derfor, at det i foreningerne hverken handler om, hvad medlemmernes produktion betyder i kroner og øre, men at vi står med mennesker, der som frivillige evner at skabe en anden slags værdi. Den slags evner tilegner man sig i høj grad i foreninger, mener erhvervslederne.”

Farvel til CV-rytterne
Hvis du vil være leder, så skal du desuden begynde dit foreningsengagement i en tidlig alder, viser analysen. Næsten tre ud af fire erhvervsledere, der har været foreningsaktive, før de fyldte 30 år, har deltaget i foreningslivet i mere end 9 år.  

”Tallene fra erhvervslivet dokumenterer, at ungdomsorganisationerne udfylder en vigtig rolle, hvis vi ønsker kompetente danske unge, som trives på arbejdsmarkedet. Du får ikke nødvendigvis succes ved at være CV-rytter og shoppe rundt mellem mange frivillige projekter. Det er det langvarige foreningsengagement, der tæller,” siger Signe Bo.

Analysen indgår i DUFs antologi "Foreninger for fremtiden", som DUF lancerede den 30. januar.

Læs mere om udgivelsen og bestil et gratis eksemplar. (modtager betaler porto)

Læs Jyllands-Postens omtale af analysen: Gå til spejder, så bliver du chef (fuldtekst kræver abonnement)

KONKLUSIONER FRA UNDERSØGELSEN:

  • 79 procent af erhvervslederne har været aktive i foreningslivet, før de fyldte 30 år. Tallet er udtryk for en klar stigning blandt erhvervslederne – i 2009 havde ”kun” 67 procent af danske erhvervsledere baggrund i det frivillige foreningsliv.
  • 74 procent af erhvervslederne, der har været foreningsaktive siden ungdommen, har i alt deltaget i foreningsarbejde i mere end 9 år.
  • 69 procent af chefer med foreningserfaring mener, at foreningsarbejdet har gjort dem til bedre ledere.
  • Henholdsvis 94 procent, 92 procent og 88 procent af chefer med foreningserfaring mener, at årene som foreningsaktiv har gavnet deres sociale kompetencer, samarbejdsevner og givet dem stærke netværk.
  • 92 procent af cheferne mener, at det fremmer unges erhvervsevner at være aktive i frivillige foreninger.
  • 86 procent af lederne finder det positivt, hvis en ansøger har ledererfaring fra foreningslivet.

Undersøgelsen blev gennemført af TNS Gallup for DUF blandt 301 erhvervsledere i juni og juli 2013. Lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet har siden analyseret resultaterne, som udgives i antologien "Foreninger for fremtiden". 

Tilbage til nyhedsoversigten

Seneste nyheder

Ekstremt demokratisk
I samarbejde med teatergruppen C:NTACT har DUF udviklet forestillingen "Ekstremt demokratisk". En forestilling, der har premiere i denne uge, og som du kan komme med til GRATIS den 8. december 2017.
Beskæftigelsesministeren besøgte Demokratiets Dag
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og en række medlemmer af regeringens Disruptionråd oplevede Demokratiets Dag på en erhvervsskole i Hjørring.
DFUNK Østjylland får en tredjeplads i kampen om prisen Årets Ungdomsforening 2017
DFUNK Østjyllands arbejde med at inddrage unge med flygtningebaggrund i organisationens aktiviteter er beundringsværdigt og vidner om en forening, der tager stort samfundsansvar.

Relaterede filer

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513