Tip en ven

Sådan kommer tipsmidlerne i spil

Sådan kommer tipsmidlerne i spil

DUF uddeler omkring 100 millioner kroner om året til børne- og ungdomsarbejde. Se eksempler på, hvordan DUFs medlemsorganisationer skaber deltagelse og samfundsengagement.

Unge taler klimaets sag

Organisationen Natur og Ungdom lancerede op til topmødet COP15 et frivilligt og politisk uafhængigt klimaprojekt for 15-25-årige med navnet Generation K. De unge har foreløbig besøgt 50 skoler og gymnasier, deltaget i flere workshops og klimaevents og talt med over 6000 unge om klimaforandringerne.

Læs mere om projektet her

Besøg Generation K

Foruden Natur og Ungdom er natur- og miljøorganisationerne LandboUngdom og 4H for børn og unge med i DUF.

Besøg dem her


Døve unge laver succesfilm

Med støtte fra DUF inviterede Danske Døves Ungdomsforbund på kortfilmkursus. Resultatet blev vist i Danmarks Radio.
13 unge døve producerede en række kortfilm, som beskriver døvekulturen og dansk tegnsprog.

 

Læs mere om kurset

 

Fire handikaporganisationer er med i DUF.

Besøg dem her


Teater giver unge en hovedrolle

Erfaring fra teaterscenen giver unge selvtillid og mod på mere samarbejde, kreativitet og improvisation. Teaterlejren, som Landsforeningen for dramatisk virksomhed, DATS, står bag, udvikler evner, som også kan bruges i skolen og på arbejdsmarkedet.


Læs mere om lejren


Seks kulturelle børne- og ungdomsorganisationer er med i DUF.

Besøg dem her


Unge kristne vil være med

Udvikling af fællesskab og ansvarlige samfundsborgere. Det er et par af hemmelighederne bag den store medlemsvækst, som KFUM og KFUF oplever blandt unge. Den kristne ungdomsforening har droppet kedelige prædikener og inddrager aktivt de unge via moderne og kreativ forkyndelse.

Læs artiklen ”Unge strømmer til kristen ungdomsforening”

18 kirkelige børne- og ungdomsorganisationer er med i DUF.

Besøg dem her

Unge stormer frem i politik

Flere og flere unge tænder på politik og gennemsnitsalderen i Folketinget er lavere end nogensinde. Mere end 10.000 unge er aktive i politiske ungdomsorganisationer, hvor især kurser, fester og netværk er det store trækplaster. Den seneste valgkamp fik medlemslisterne til at eksplodere.

Ti politiske ungdomsorganisationer er med i DUF.

Besøg dem her


DUF støtter idérige unge

De fleste tips- og lottokroner går til det etablerede foreningsliv. Men DUF støtter også ikke-foreningsaktive unge, der laver nyskabende aktiviteter, fx:
Et kritisk kvindemagasin. En udendørs koncert for børnene på landets asylcentre. Et omrejsende ’Menneskebibliotek’ med muslimer, handicappede og homoseksuelle, der skal nedbryde fordomme via dialog.

Læs mere om projekterne her

Læs om flere projekter der har fået InitiativStøtte