Den forkerte kommission
Af Martin Justesen, Formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Det er naturligvis positivt, at regeringen tager initiativ til at bekæmpe kriminalitet, men hvis vi skal opnå reelle forbedringer på ungdomsområdet, er der brug for mere. For selvom vi har mere brug for ungdommen end nogensinde tidligere, så tænker vi i Danmark stadig både snævert og gammeldags, når det gælder den måde, vi laver politik for unge på. Og der gælder nu engang særlige forhold for unge. Ungdomslivet – tiden fra de 15 til de 25 – er nemlig helt afgørende for hvordan ens voksenliv udformer sig, og for hvorvidt man bliver en aktiv samfundsborger eller ej. På 10 år udvikler man sig fra barn til voksen og skal tage stilling til store spørgsmål som fx fremtidig uddannelse og erhvervskarrierer, seksuel debut, flytte hjemme fra, alkoholvaner og meget andet.
Den er i det virvar af forandringer for den enkelte, at der er brug for en sammenhængende samfundsindsat, hvis der skal skabes resultater. For naturligvis hænger ens præstationer i uddannelsessystemet også sammen med om man har et godt sted at bo, om man har sociale problemer, og hvorvidt man har et velfungerende og meningsfyldt fritidsliv. Og har man succes på sin uddannelse, ja så fungerer man typisk også bedre socialt, og så er der igen mulighed for at man ikke kommer ud i kriminalitet.
Så de gode intentioner til trods er Lene Espersens tiltag alt for snævert. Der er brug for en rigtig ungdomskommission, der ser på alle politikområder. Det vil både være med til at begrænse kriminaliteten, og komme de flere end 100.000 unge der følger landets love og passer deres skole og arbejde til gavn.
Unge har fyldt meget i medierne i den seneste tid – eller rettere sagt, så har en mindre gruppe unges brandstiftelser trukket forsider og overskrifter. De voldsomme begivenheder har fået justitsminister Lene Espersen til at nedsætte en kommission, der skal bekæmpe kriminalitet blandt unge. Officielt er der tale om ”Kommission vedrørende ungdomskriminalitet”, men i den offentlige debat er den blevet til en ”ungdomskommission”.
Det er desværre langt fra en ungdomskommission, ministeren har nedsat. Der er rent faktisk en verden til forskel på at arbejde isoleret med ungdomskriminalitet, og så på at nedsætte en kommission der skal lave en gennemtænkt ungdomspolitik. I stedet for den snævre kommission burde Lene Espersen have tænkt utraditionelt og nedsat en kommission, der skulle sammentænke uddannelse, bolig, sociale forhold, sundhed, fritidsliv – og kriminalitetsbekæmpelse – i en overordnet ungdomspolitik.