Der er brug for flere unge i politik

Af Karsten Lauritzen, 24 år og folketingsmedlem for Venstre, og Martin Justesen, 22 år og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det danske demokrati er under et langsomt, men konstant pres. Det skyldes den demografiske udvikling, hvor der bliver relativt flere ældre. Det risikerer at skævvride demokratiet, hvis vi ikke forholder os til det.

At der bliver flere ældre behøver isoleret set ikke at være et problem – men sammenholdt med, at generationer af unge i dag er klart underrepræsenterede i politik, kan det forskyde nogle af de grundlæggende balancer mellem unge og ældre i samfundet. Derfor er der brug for flere unge i politik.

Da det nuværende Folketing blev sammensat, var det af en befolkning, hvor gennemsnitsalderen var mere end 48 år. Tæller man alle dem med, som ikke har stemmeret, så er gennemsnittet i befolkningens alder kun 39 år.

Kigger man på gruppen af 18-29-årige, så udgør de mere end 17 procent af vælgerne. Men i Folketinget er det kun syv procent af medlemmerne, der er i den aldersgruppe. Det modsatte billede gør sig gældende for de ældre. Gruppen af 40-69-årige udgør halvdelen af vælgerne, men i Folketinget sidder de på mere end 66 procent af pladserne. 

Selvfølgelig er ens politiske ståsted ikke udelukkende betinget af ens alder. Men når generationer af unge ikke er særlig godt repræsenteret i demokratiet, så udgør det et problem, fordi, det risikerer at skabe afmagt og mistillid til det politiske system.

Det er en fælles udfordring at give unge mod på og lyst til at gå ind i politik, så de på den måde kan være med til at forbedre deres hverdag. Demokratiet har brug for nye øjne, nye ideer, nye måder at gøre tingene på. Det kan de unge levere! Men det kræver også, at politikken flytter sig derud, hvor de unge er. På Facebook, på skolerne, på diskotekerne.

De unge skal tage ansvar for deres eget liv og samfundet som sådan, men nogle gange bliver politiske diskussioner så alvorlige, at de skræmmer de fleste almindelige unge væk. Der er ligeledes brug for, at politikerne over en bred kam viser mere tillid til de unge. Udviklingen går desværre i den modsatte retning, hvilket blandt andet kommer til udtryk med den seneste indførsel af aldersgrænse for indkøb af tobak på 18 år, og diskussionen om det samme med alkohol.

Og så har vi brug for at diskutere, om ikke det er på tide, at flere unge får adgang til det direkte demokrati. Vi bør derfor overveje, om valgretsalderen skal sænkes.
Det er 30 år siden, valgretsalderen blev sænket til de nuværende 18 år. Og siden da er der sket enormt meget. Unge bliver ansvarliggjort i en tidligere alder, og samfundet stiller store krav til de unge, der hele tiden skal træffe mange forskellige valg. Derfor bør Folketinget over en bred kam vise tillid til de unge, der er parat til at tage ansvar.