Foreninger for fremtiden

Af Martin Justesen, formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Vi kan med rette være stolte over det udbredte foreningsliv, vi har i Danmark. De mange frivillige foreninger er et både socialt og demokratisk omdrejningspunkt, og foreningslivet har afgørende betydning for danskernes sociale velbefindende. Foreningerne giver menneskelige relationer, tryghed, kompetencer og trivsel. Med andre ord kan man sige, at foreningerne giver velfærd, som ikke kan købes for offentlige penge uanset beløbsstørrelsen! Samtidig er foreningslivet en hjørnesten i demokratiet og med til at uddanne medlemmerne til at være demokratiske medborgere. Foreningerne er på den måde små minisamfund – en demokratisk legeplads, der sikrer, at vores samfundsdemokrati er velfungerende – ikke mindst når det gælder børn og unge, er det af meget stor betydning.

Imidlertid er foreningslivet under pres i disse år. På den ene side presses foreningerne af en ændret ungdomskultur, hvor det at være foreningsaktiv ikke længere er en lige så naturlig del af ungdomslivet, som det var engang. Det er i stedet virtuelle fællesskaber som fx Facebook, der fylder i de unges hverdag. Det er en helt naturlig udfordring, som foreningslivet naturligvis må forholde sig til og omstille sig efter, hvis foreningerne også skal være relevante i fremtiden.
Men foreningerne presses også af et offentligt system, der igen og igen forsøger at skære ned i foreningernes tilskud samtidig med, at man stiller flere og flere krav til, hvad foreningerne skal levere. Det er i modsætning til den ændrede ungdomskultur ikke en naturlig udfordring, men tværtimod en helt urimelig udvikling, der på sigt risikerer at underminere den stolte danske foreningstradition.

Den manglende støtte til foreningslivet kommer til udtryk på mange forskellige måder. Rundt om i kommunerne er tilskuddene til foreningerne i de seneste år blevet beskåret, og det er ikke blevet bedre under kommunalreformen. Mange foreninger har i dag væsentligt flere udgifter til fx lokaler, og dermed har de færre penge til at lave aktiviteter for medlemmerne, end de tidligere havde. For nyligt undersøgte KFUM-Spejderne nedskæringer blandt organisationens lokalforeninger og fandt, at der i perioden 2005-2007 er skåret 12 procent i de kommunale tilskud. Nedskæringerne svarer til, at en spejdergruppe hvert år får 6.700 kr. mindre om året til at tage på sommerlejr, vedligeholde spejderhytten og betale husleje for.
Samtidigt vokser de administrative byrder, som offentlige myndigheder ligger ned over foreningslivet. Der er eksempler på foreninger, som bliver opkrævet afgifter og gebyrer, som oprindeligt kun er tiltænkt virksomheder. Og der er eksempler på kommuner, der forsøger at diktere indholdet af foreningernes aktiviteter som en betingelse for støtte. I det hele taget oplever foreningerne, at det administrative net strammes omkring dem.

Det er en uheldig udvikling, der ofte truer med at underminere det frivillige engagement. De lokale aktive, som brænder for at lave ungdomspolitik eller udvikle byens kulturliv gennem en musikforening, risikerer at miste modet, når kommunerne forvandler muligheden for at få dækket en del af foreningernes omkostninger til et administrativt forhindringsløb. 
Vi har som samfund en klar interesse i at have et bredt og stærkt foreningsliv. Foreningslivet er både en demokratisk accelerator og et sted, hvor børn og unge lærer at tage ansvar for hinanden og samfundet. I en tid hvor regeringen ønsker, at vi alle sammen skal tage mere ansvar, må det være naturligt at forbedre forholdene for foreningerne frem for at forringe dem, som det sker mange steder i dag. Øverst på foreningernes ønskeliste står en lettelse af de administrative byrder og en fastholdelse af støttekronerne. Til gengæld vil foreningerne
fortsætte med at bidrage til et demokratisk forbundet og ansvarligt Danmark.

Bragt i Horsens Folkeblad d. 12 marts 2008.