Foreningsliv er også uddannelse

Af Jeppe Bruus Christensen, formand, Dansk Ungdom Fællesråd

45.000 unge i Danmark er lige begyndt videregående uddannelser. De studerende kan glæde sig til et studieliv med både faglige og sociale udfordringer og oplevelser - og til et eksamensbevis, der er afgørende for at kunne klare sig i vidensøkonomiens globaliserede univers. Samfundet kan glæde over, at der kommer 45.000 nye kompetente og kvalificerede deltagere på arbejdsmarkedet. Det er med til at sikre, at vi i fremtiden kan fastholde vores velfærdsniveau, undgå flaskehalse og samtidig klare os i konkurrencen med fremstormende lande som Kina og Indien.

Men selv om der er grund til glæde her ved studiestart, så er det også værd at huske på, at uddannelse i sig selv ikke er nok. Når Danmark indtil nu har været i stand til at komme godt gennem globaliseringen, er det ikke mindst, fordi vi er blandt de bedste til at bruge den viden, vi har fra vores uddannelse , og vi er i stand til at tænke kreativt og selvstændigt. At det er noget, vi er gode til i Danmark, skyldes ikke mindst det stærke, danske foreningsliv, for det er især her, at de uformelle kompetencer skabes.

Det gælder især de mange tusinde børne- og ungdomsorganisationer over hele landet. Der er imidlertid mange, der endnu ikke har opdaget, hvilken kæmpe styrke det danske foreningsliv er. Jeg tror, det skyldes, at vi er vant til at tænke foreningsarbejde som en ganske uegennyttig beskæftigelse - og ikke som en uddannelse . Foreningerne er imidlertid en af de bedste måder at ruste børn og unge på til fremtidens arbejdsmarked. Det vil være en fordel både for arbejdsmarkedet, for samfundet og for foreningerne, hvis vi bliver mere bevidste om samspillet mellem den formelle og uformelle uddannelse.

Karriere og foreningsarbejde er ikke modsætninger, men hænger tæt sammen. En spejdertur i det grønne, et aktivt elevrådsengagement og politisk ungdomsarbejde handler om meget mere end blot sjov og ballade. For uanset hvilke aktiviteter de forskellige børne- og ungdomsforeninger laver, handler foreningsarbejde nemlig dybest set om at udvikle kompetencer. Ansvarlighed, kreativitet, samarbejdsevner, demokratiforståelse, selvstændighed og ledelse er nogle af de kompetencer, foreningerne giver unge. Og det er kompetencer, som arbejdsmarkedet gerne ser og opfatter som supplement til den almindelige uddannelse!

En nyligt gennemført undersøgelse blandt danske erhvervsledere, som Gallup har lavet for DUF viser, at 72 procent af de spurgte ledere i undersøgelsen havde baggrund i foreningslivet, og 61 procent mente, at deres foreningserfaring havde gjort dem til bedre ledere.

Tallene understreger, at foreningsarbejdet gør en forskel. Derfor er det også af afgørende betydning, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til at anerkende og værdsætte dette store udbytte fra foreningerne og samtidig sikrer, at vi også i fremtiden har et stærkt foreningsliv. Det kræver, at vi fastholder en stærk offentlig støtte til foreningslivet og f.eks. ikke tillader budgetproblemer i kommunerne at underminere foreningerne. Set i forhold til det store udbytte er fortsat støtte til foreningerne en begrænset investering med et kæmpe afkast, der vil komme både samfundet og de 45.000 nye studerende til gavn.

Bragt i Flensborg Avis d. 28 september 2007.