Giv nu bare de 16-årige valgret
Det er 30 år siden, at valgretsalderen blev sænket til 18 år. Nu er det på tide at sænke den yderligere.
Martin Justesen
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Forestil dig, at unge på 16 og 17 år fik mulighed for at møde op i stemmeboksen og give deres kryds med på næste valgdag. Skræmmende tanke?
Tilsyneladende for nogen, der har travlt med at gøre sig til personlige dommere over, om de unge nu kan leve op til nogle demokratiske normer, som ellers ikke gælder for andre i samfundet. Deres svar er som regel nej, og dommen, der afsiges, lyder oftest noget i retning af følgende: unge er ligeglade, egoistiske og snæversynede, lette at påvirke, de ved ikke nok og så er de ikke modne nok.
Kort sagt: Unge er ’Generation Fucked Up’, som det engang blev formuleret.
Tak skæbne! I vores højt besungne danske demokrati gør vi ellers en dyd ud af at respektere folks valgret. Vi kunne ikke drømme om at stille spørgsmålstegn ved selv den mest dovne, ligeglade og dorske sofavælgers valgret, selv om der vel findes en enkelt eller to af den slags over 18 år. Vi siger i stedet: det må være en kamp på holdninger, valgret har alle!
Bortset fra de unge på 16 og 17 år. Hér bliver der åbnet for fordommene. Og pludselig skal de forsvare en lang række af usynlige krav, som ingen nogensinde kunne drømme om at stille til andre. Ved de nok? Er de modne nok? Er de interesserede nok? Tja. Hvad med jer selv?
Der er grund til at droppe fordommene, for i en tid, hvor der kommer flere ældre, og hvor de unge i forvejen er underrepræsenterede i politik, er der brug for at engagere flere unge i demokratiet.
I Østrig – hvor man har sænket valgretsalderen til 16 år ved alle valg – var det blandt andet med argumentet om, at den demografiske udvikling risikerer at marginalisere de unge.
Også i Danmark taler tallene deres tydelige sprog: Da det nuværende Folketing blev sammensat, var det af en vælgerbefolkning, hvor gennemsnitsalderen var mere end 48 år. Den alder går kun én vej de kommende år: Op.
Unge glemmes i politik
Allerede nu er unge klart underrepræsenterede i politik.
Mens gruppen af 18 til 29-årige udgør 17 procent af vælgerne, så fylder de kun syv procent i Folketinget. Omvendt er det for de ældre. Halvdelen af vælgerne er således 40 til 69 år, men i Folketinget sidder samme aldersgruppe på mere end 66 procent af pladserne.
Og det er ikke kun i Østrig, at unge på 16 år kan stemme. Det samme kan 700.000 unge tyskere ved kommunal- og regionalvalg i syv delstater. Det samme gælder i en delstat i Schweiz. I lande som England, Finland og Tjekkiet diskuteres det.
Dermed risikerer Danmark igen at sakke bagud - præcis som det skete for 30 år siden, hvor vi var blandt de sidste lande i Europa, der gav 18-årige valgret. Dengang var Norge et af de få lande, der kom senere end os. Men det har ændret sig nu: I Norge kan 16-årige stemme ved næste kommunalvalg i 2011.
Samme ønske har en række danske kommuner herhjemme, blandt andet København, Frederikshavn og ni borgmestre i Region Syddanmark.
Når det giver mening at sænke valgretsalderen til 16 år, er det fordi, det er den gennemsnitsalder, man har, når man forlader folkeskolen, hvor man gennem ni år er blevet forberedt på det samfund, der venter.
»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre«, står der i folkeskolelovens første kapitel.
Og på en lang række områder er eleverne da også blevet forberedt. Som 16-årig er man gammel nok til at sætte børn i verden, blive sendt i fængsel og betale skat. Man står over for en lang række alvorlige valg - blandt andet, hvilken uddannelse man skal vælge. Samtidig med, at man altså ikke er gammel nok til at være en del af demokratiet.
Et af argumenterne er, at valgretsalderen skal være den samme som myndighedsalderen. Men det er ingen naturlov. Sådan har det nemlig ikke altid været. Det er derimod noget, vi har fundet på - og det er noget, vi bare kan ændre.
For det vil da også være trist, hvis ens demokratiske rettigheder isoleres til at handle om, hvornår man får ansvaret for sin egen økonomi. Demokrati er langt bredere end det, og derfor må vi forholde os til valgretsalderen isoleret set. Det er muligt, at unge under 18 år ikke er økonomisk myndige – ligesom de måske ikke ved så meget om plejehjem, jobcentre og EU-direktiver.
Til gengæld ved de en masse om nutidens uddannelsessystem, om hvordan integrationen fungerer blandt unge og om hvilke problemer, der fylder i unges hverdag. Har de erfaringer – og holdninger – ikke lige så meget ret til at være repræsenteret i demokratiet?
Unge har holdninger!
I virkeligheden burde det være et spørgsmål om holdninger. Dem har unge masser af.
Det dokumenterer en nylig Gallup-undersøgelse, foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd. Ni ud af ti blandt de 16 til 17-årige svarer, at de interesserer sig for samfundet, og at de har en holdning til, hvordan Danmark skal udvikle sig.
Det er muligt, at de holdninger ikke formuleres på samme måde, som de taler, der bliver holdt i Folketinget. Og det er muligt, at unge har svært ved at identificere sig med gamle mænd i jakkesæt. Men det gør hverken de unges holdninger eller deres demokratiske berettigelse mindre værd.
Hvorfor skulle man interessere sig for, hvilke politikere der mener hvad - og hvorfor skulle man følge med i valgkampe, hvis man i sidste ende alligevel ikke har mulighed for at påvirke resultatet.
Det er logik for burhøns, at det først bliver rigtig sjovt, når man selv kan være med til at bestemme. Behøver det at være så skræmmende, at unge, der forlader folkeskolen, også får ret til at give deres besyv med?
Herhjemme er det foreløbig kun venstrefløjen, der er med på ideen. Og det er ærgerligt, for udviklingen af vores demokrati er for vigtig til, at der kan gå partipolitik i det.
Når forslaget om at sænke valgretsalderen motivforskes, får det tilsyneladende nogle til at vide, at det kun handler om at give en venstredrejet ungdom mere magt. Intet kunne være mere forkert.
I en meningsmåling foretaget af Gallup for Dansk Ungdoms Fællesråd sidste år i august svarede 20 procent af de unge mellem 15 og 17 år, at de ville stemme på Socialdemokraterne, hvis de kunne. Otte procent ville stemme på SF.
Begge partier klarede sig langt bedre ved sidste folketingsvalg, så det er nok ikke partiegoistiske grunde, der får dem til at støtte forslaget om at sænke valgretsalderen.
Desuden er det meget begrænset, hvad de 16 til 17-årige kan flytte. Hvis vi antager, at alle i aldersgruppen stemmer - og at alle stemmer på samme parti, så svarer det til cirka to mandater.
Erfaringerne fra Tyskland er da også, at de unge ikke stemmer efter trends og populisme, som nogle ellers frygtede. Og egentlig giver det ganske god mening. Unge i dag er trods alt vokset op i en verden, hvor man påvirkes hele tiden. Det lærer man at forholde sig til gennem et moderne uddannelsessystem.
Er det så ikke rimeligt, at de 16 og 17-årige får lov til at påvirke den verden, der påvirker dem? Det er i hvert fald ikke noget, der skræmmer mig.