Kommission for de unge
Af Jeppe Bruus Christensen, formand, Dansk Ungdoms Fællesråd
I forrige uge præsenterede regeringen Mulighedernes samfund, der skal danne grundlag for de kommende års politiske arbejde. Der er på mange måder tale om et solidt politisk program, der retter fokus mod problemer som klima, mangel på arbejdskraft og kvaliteten af vores velfærd.
Fælles for disse udfordringer er, at de er helt afgørende for fremtidens samfund og for , hvilket Danmark vi efterlader til de kommende generationer. Netop af den grund er det også alle problemer, der ikke kan løses uden, at dagens unge inddrages aktivt.
Desværre mangler der i regeringsgrundlaget mål for , hvordan ungdommen bliver aktive medspillere i kampen for at løse fremtidens udfordringer.
Det er bekymrende for ungdomslivet - tiden fra de 15 til de 25 er helt afgørende for , hvordan ens voksenliv udformer sig og for , hvorvidt man bliver en aktiv samfundsborger eller ej. På 10 år udvikler man sig fra barn til voksen og skal tage stilling til store spørgsmål som seksuel debut, fremtidig uddannelse og erhvervskarrierer.
Man skal flytte hjemmefra, får alkoholvaner og meget andet. De fleste klarer sig godt igennem ungdomsårene, men der er stadig for mange, der falder igennem og ikke kommer ud på den anden side som aktive samfundsborgere.
Hvor er planen?
Det har længe været en politisk målsætning for alle partier, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Derfor kan det undre, at ingen af de største partier har præsenteret en samlet plan for , hvordan det skal ske.
Der laves masser af politik for unge , men uddannelses-, bolig-, sundheds- og beskæftigelsespolitik tænkes fortsat ikke sammen til en helhed, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for unge. Det er beklageligt, for hvis vi skal have alle unge godt igennem ungdommen, er det ikke nok at se på de enkelte udfordringer hver for sig.
I stort set alle andre EU-lande har man for længst arbejdet med ungdomspolitikker. Og der er god grund til, at vi herhjemme går i vore nabolandes fodspor og får en national ungdomspolitik. En ungdomspolitik, der sikrer sammenhæng i de offentlige initiativer og skaber nye og bedre muligheder for de unge.
For at få kickstartet arbejdet med en ungdomspolitik vil jeg gerne foreslå, at der nedsættes en ungdomskommission, der får til opgave at kortlægge de udfordringer, som ungdommen står overfor og komme med løsningsforslag til, hvordan man med en helhedsorienteret indsats kan være med til at imødekomme disse udfordringer.
En ungdomskommission skal gennemgå hele ungdomsområdet på tværs af ministerier, regioner og kommuner. Kommissionen skal skabe et solidt grundlag for politisk handling, der kan sikre at vi får dagens og fremtidens unge til at deltage aktivt i udviklingen af. En kommission kunne også være en kærkommen anledning for de politiske partier til at komme med deres bud på det gode ungdomsliv. Hvordan ser det gode ungdomsliv ud samlet set fra et liberalt, socialistisk eller konservativt perspektiv? Og hvilke politiske tiltag kan være med til at skabe det? De visioner må politikerne - regering såvel som opposition - spille ud med.
En ungdomskommission vil være første skridt på vejen - til glæde og gavn for både samfundet og de unge , og selvom den ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, er der god grund til at få nedsat den så hurtigt som muligt. Vi har ikke tid til at vente til efter næste valg med at løse fremtidens udfordringer.
Bragt i Jyllands Posten d. 9 december 2007.