Giv unge mere ansvar – sænk valgretsalderen

af Martin Justesen, formand for DUF.

Bragt i ÆldreSagen Nyt.  

Der er brug for at engagere flere unge i det danske demokrati.

Derfor foreslår vi, at valgretsalderen sænkes til 16 år, så det passer med, at langt de fleste unge på det tidspunkt forlader folkeskolen. For ligesom, at man i skolen lærer at skrive, læse og regne så bliver man også forberedt til demokratiet. Det står i hvert fald i folkeskolelovens formålsparagraf.

Og derfor giver det rigtig god mening, at man – når skolen er slut – så faktisk også får lov til at være en del af demokratiet. Samtidig vil det gøre samfundsundervisningen langt mere vedkommende for de ældste klasser.

Desuden har vi allerede ansvarliggjort de 16- og 17-årige i et massivt omfang. De unge kan ryge i fængsel, køre traktor og betale skat – men de må ikke tage del i demokratiet ved at sætte deres kryds på valgdagen.

Det har alle dage været populært at brokke sig over, at unge ikke gider beskæftige sig med politik og ikke interesserer sig for samfundet. Men hvorfor skulle de det, når man samtidig siger, at de ikke er gamle nok til at få indflydelse? Da Grundloven blev nedfældet for mere end 150 år siden, var det et fåtal der fik lov at stemme; først i 1915 blev kvinderne fundet egnede til at stemme, og helt frem til 1953 var valgretsalderen 25 år.

Den nuværende 18-års valgretsalder fra 1978 er således ikke en indlysende grænse, og med 30 års udvikling i samfundet må det være på tide at tage en debat om stemmeretten igen. Nutidens 16-årige skal forholde sig til alt mellem himmel og jord, blandt andet fordi medierne, den teknologiske udvikling og globaliseringen bredt set betyder, at 16-årige konfronteres med en virkelighed, som tidligere var forbeholdt ”ældre unge”. En undersøgelse fra Gallup bekræfter dette: Unge er mere veloplyste end nogensinde, og de har en mere kritisk indstilling over for autoriteter. Intet tages for gode varer, medmindre argumenterne holder.

En lavere valgretsalder må selvfølgelig ikke stå alene. Der er en positiv sammenhæng mellem viden om samfundsforhold og deltagelse i demokratiet. Derfor bør en nedsættelse af valgretsalderen kombineres med en større vægt på samfundsfag i både folkeskolen og gymnasiet. Hvis unge tages alvorligt, vil de uden tvivl tage samfundet mere alvorligt. ´

Nogle tænker måske, at 16-års valgret mere handler om at sikre flere penge til ungdomsformål, end det handler om at styrke demokratiet. Men det er en pseudoforestilling, der har langt mindre på sig, end mange unge måske håber, og flere ældre frygter. En lavere valgretsalder vil ikke få nogen særlig betydning – og ældre skal ikke frygte, at pensionen ryger (af den grund i hvert fald). Unge har nøjagtig lige så forskellige holdninger til politiske spørgsmål som alle andre aldersgrupper; det viser erfaringerne fra Østrig, hvor 16-årige har fået stemmeret for nogle år siden.

Derudover er indvendingerne selvfølgelig utallige. Den mest forhastede er typisk, at unge ikke er vidende eller kloge nok. Men hvem er så det? Og hvordan skal vi afgøre det? Ingen forestiller sig vel, at man skal fratages valgretten hvis hukommelsen svigter med alderen?

Stemmeretten er en alvorlig sag. Netop derfor er det vigtigt, at unge opdrages til at bruge den aktivt, og dermed sikrer det danske demokratis fremtid. Demokratiet kan ikke lovfæstes, men kræver at hver generation griber det. Lad de 16-årige gribe det!