Tip en ven

Presseklip November 2011

Unge skal gå i foreningspraktik

30.11.11

Unge er dovne og gider ikke gøre noget for samfundet, lyder det ofte i samfundsdebatten. Derfor foreslår DUFs Valgretskommission, at de ældste elever i folkeskolen kommer i praktik i en forening, så de kan se, hvordan de kan hjælpe andre. ”Man kan gøre en forskel, men det bør dog være frivilligt” siger en elev fra 9. klasse, der er i praktik på en lektiecafé i Ungdommens Røde Kors. 

Bragt i P3 og P1

 


Valgretskommissionen: Giv 16-årige stemmeret

30.11.11

Folketinget bør nedsætte valgretsalderen fra 18 år til 16 år, om ikke andet som forsøg i 2014, lyder anbefalingen fra DUFs Valgretskommission. Danske unge uddanner sig, mange arbejder i fritiden og de er samfundsmæssigt modne. Derfor anbefaler Valgretskommissionen, at når unge fylder 16 år, skal de have ret til at stemme ved valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og EU-Parlamentet. I erkendelse af, at det kræver en folkeafstemning at sænke aldersgrænsen for at stemme og blive valgt til de besluttende organer, har flertallet i Valgretskommissionen også en mindre indgribende og mere praktisk anbefaling om et forsøg med stemmeret til de 16-årige, når danskerne går til valg til EU-Parlamentet i 2014. Det kræver nemlig efter kommissionens vurdering ikke en folkeafstemning.

Bragt i Jyllands Posten, DR.dk og Ritzaus Bureau

 


Forsat splittelse om valgret til 16-årige

29.11.11

DUFs Valgretskommission er ikke kommet nærmere en løsning om valgret til 16-årige. En af konklusionerne fra kommissionen er et ønske om en nærmere undersøgelse af om valgretsalderen skal sænkes til 16-år.  En af kommissionens deltagere, Zenia Stampe (R), forklarer, at der var splittelse i gruppen, som derfor ikke kunne blive enige om hverken at anbefale eller fraråde en sænkelse af valgretsalderen. Danske Skoleelever er ikke tilfreds med konklusionerne, men anerkender alligevel, at kommissionen er nået et stykke af vejen.
”Det er ærgerligt. Men jeg synes, det er vigtigt at få genstartet debatten. Den blev lukket hurtigt efter Ungvalg '09. Vi mener, at der er lige så mange 16-årige, der er lige så bevidste inden for vores samfund, som der er blandt 18-årige, 20-årige eller 65-årige,” siger formanden for DSE Vera Rosenbeck.

Bragt i MetroXpress

 


Årlige prøvevalg

29.11.11

Hvis det står til Valgretskommissionen, som er nedsat af DUF, skal de ældste klasser i folkeskolen afholde prøvevalg hvert år. Målet er at fremtidssikre det danske demokrati. Valgretskommissionen offentliggør deres rapport torsdag den 1. december 2011 på Christiansborg.

Bragt i TV2 Nyhederne

 



Førstegangsvælgere skal have hjælpepakke

29.11.11

De unge førstegangsvælgere skal lokkes til stemmeurnerne, mener DUFs Valgretskommission. Valgene kan virke som en fremmed verden på unge der stemmer første gang, og derfor skal førstegangsvælgere have en særlig invitation og pakke med informationsmateriale, anbefaler Valgretskommissionen. ”Førstegangsvælgere skal inviteres til demokratiets fest”, siger Christian Mejdahl (V), der er formand for Valgretskommissionen. ”Velkomst- og hjælpepakke til førstegangsvælgere er en god idé”, vurderer valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der er blandt de eksperter, der har deltaget i Valgretskommissionens arbejde.

Bragt i VejeAmtsFolkeblad.dk, Sn.dk, Skivefolkeblad.dk, Ritzaus Bureau, NordVestNyt.dk, Nordjyske.dk, Midtjyllands Avis, MetroXpress.dk, Kristeligt-Dagbld.dk, Jv.dk, Jp.dk, Information.dk, Horsensfolkeblad.dk, Fynsstiftstidende.dk, Folketidende.dk, Bornholmstidende.dk, B.dk, TvSyd.dk, Tv2Oj.dk, Tv2Nord.dk, Tv2Fyn.dk og Tv2 Nyhederne.

 


Unge skal hjælpes til stemmeboksen

28.11.11

Første gang unge skal stemme, skal der sendes en sms-besked til unge om: ’Husk at stemme til valget’, hvis det står til DUFs Valgretskommission.  Herudover skal kampagner og informationsmateriale, få flere unge i stemmeboksen, når der er valg. Netop brugen af nye medier er vigtig, mener DUFs formand Rune Siglev: ”Alle unge har en mobiltelefon, og mange bruger sociale medier i deres hverdag. Derfor er det afgørende at flytte demokratiet ud til de platforme, hvor de unge er. Vores erfaring er, at unge gerne vil diskutere politik og er gode til at melde sig ind i foreninger, men de har en lavere valgdeltagelse. Der har vi stadig har en udfordring,”, siger DUFs formand.

Bragt i Berlingske

 


Danske skoleelever skal til valgurnerne

28.11.11

Hvis det står til DUFs Valgretskommission skal danske skoleelever inddrages mere i demokratiet. De unge skal have indflydelse på hvilke partier der bør være i regeringen, og de unge skal gøre sig overvejelser omkring, hvad et valg indebærer. Valgretskommissionen opfordrer til, at de ældste i de danske skoler holder prøvevalg hvert år. Danske Skoleelever er begejstrede for Valgretskommissionens opfordring: ”Vi er ikke gode nok til at opfordre, oplyse og inddrage eleverne i demokratiet. Der skal derfor være en proces, hvor vi kontinuerligt viser de unge, at det er vigtigt at give en stemme,” siger formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.

Bragt i MetroXpres, BT og Ritzaus Bureau

 


Den frivillige sektor er en talentfabrik for ledere

26.11.11

Morgendagens ledere har ikke dyre kurser, men mange års erfaring som ledere i frivillige foreninger. Danmark har nemlig et skjult talentfabrik for moderne ledelse i kraft af de frivillige foreninger, hvor unge helt ned til teenagealderen får praktisk erfaring med ledelse, selvledelse og bestyrelsesarbejde. Nogle unge har ansvar for budgetter på millioner af kroner, mens andre har ansvar for at drive en lektiecafé for udsatte børn og unge, og det er erfaringer, der kan benyttes senere i erhvervslivet. En undersøgelse af 200 erhvervsledere, som Gallup har foretaget for DUF, dokumenterer, at frivillig ledelseserfaring ikke kun ser godt ud på papiret. Hele 78 pct. af de adspurgte ledere har selv en fortid som frivillig, og 61 pct. af dem mener, at deres frivillige arbejde har gjort dem til dygtigere ledere. Der er altså klare sammenhænge mellem frivilligt arbejde og ledelse.

Bragt i Politiken

 


16-årige skal til stemmeurnerne

25.11.11

Unge skal som 16.årige have lov at stemme, mener byrådsmedlem Tina Raahage (S) fra Odsherred, som derfor vil have Odsherred Kommune med i et forsøg til næste kommunalvalg i 2013. ”Det er helt oplagt, at vi melder os under fanerne i dette eksperiment. Da vi holdt prøvevalg i forbindelse med det seneste kommunalvalg, lå Odsherred på en tredjeplads i Danmark blandt de kommuner, hvor flest mulig af de unge deltog,” siger Tina Raahage (S).  Desuden mener hun, der er store gevinster at hente ved at inddrage de unge i demokratiet to år tidligere end i dag.

Bragt i Nordvestnyt 

 

 

Stororganisation for elever på vej?

18.11.11

Handelsskoleeleverne og eleverne på de tekniske skoler overvejer at fusionere til en fælles elevorganisation. EEO’s formand, Christian Træholt mener, at eleverne på de tekniske skoler og handelsskolerne står over for de samme udfordringer, hvorfor det er bedre at fusionere til en stor organisation. LH’s formand, Tatiana Schwartz, understreger vigtigheden i at undersøge, om medlemmerne får mest ud af organisationerne, hvis de fusionerer, eller om de ender med at få mindre ud af det. I øjeblikket er de to organisationer inde i en afklaringsfase, hvor de med hjælp fra DUF, er ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om det kan lade sig gøre, at fusionere de to organisationer uden at nogle af faggrupperne bliver glemt.

Bragt i Arbejderen

 

 


Anden bedste kommune for unge

16.11.11

Ishøj Kommune fik en 2. plads i kampen om DUFs Ungdomskommunepris 2012. Ishøj Kommune roses af dommerkomitéen for en ihærdig indsats for at sikre unge indflydelse på deres egen hverdag. Dommerkomitéen er særligt imponeret over Ishøj Kommunes vedholdenhed i arbejdet med at sikre unge indflydelse og tilbyde dem et aktivt fritidsliv.”Kommunen har gjort en stor indsats for skabe gode rammer for ungdomskultur gennem en bred vifte af aktiviteter – ikke mindst i regi af et levende ungdomskulturhus. De mange tilbud til unge er med til at skabe et stærkt lokalt tilhørsforhold og en by, hvor unge er glade for at bo,” siger medlem af dommerkomitéen Søren Frilander, konsulent i Kommunernes Landsforening (KL).

Bragt i Ishoj.dk, Dagbladet og Sydkysten Weekend

 



Årets Ungdomskommune – En flot 3. plads til Roskilde

16.11.11

Roskilde fik en 3. plads til årets Ungdomskommunepris, og roses især for at få unge til at inddrage sig i foreningslivet. ”Roskilde Kommune får en tredjeplads, fordi unge i kommunen har gode muligheder for at involvere sig aktivt i det lokale fritids- og foreningsliv. Kommunen har målrettet støttet udviklingen af et alsidigt kulturliv, hvor bl.a. spillestedet Gimle fungerer som kulturelt samlingspunkt for de unge. Roskilde Kommune er desuden på vej med en samlet ambitiøs ungepolitik, som er udviklet sammen med de unge. Det ser vi et kæmpe potentiale i,” siger medlem af dommerkomitéen Klaus Levinsen, lektor for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Bragt i RoskildeKom.dk, sn.dk , Roskilde Avis, Mediecenteret.dk, lokalavisen.dk og Dagbladet. 

 


Dansk støtte til ungdomsarbejde i Zimbabwe

15.11.11

DUF har fået 850.000 kr. til at styrke kapaciteten hos paraplyorganisationen YET i Zimbabwe, der repræsenterer 33 ungdomsorganisationer. DUF skal give YET redskaber til at hjælpe medlemsorganisationerne bedre, hvilket skal bidrage til at give unge i det sydafrikanske land mere indflydelse på udviklingen i landet og dermed deres fremtid. Pengene kommer fra en Danida-finansieret pulje.

Bragt i U-landsnyt.dk

 



Viborg vandt årets Ungdomskommunepris

15.11.11

Viborg Kommune vandt DUFs ungdomskommunepris. Kommune har mange og alsidige initiativer på ungdomsområdet, og samtidig bliver de unge i høj grad formelt involveret i kommunens beslutninger. Viborg Kommune løb med sejren, fordi de arbejder målrettet med at udvikle ungdomsdemokratiet. Fx med en halvårlig debat 'Unge på Tinge' med 100 deltagere fra ungdomsorganisationer og ungdomsråd, byrådspolitikere og embedsmænd fra Børne- og ungeområdet samt Demokratiudvalget. Trods hårde tider med besparelser og omstruktureringer har kommunen bevaret et solidt fokus på de unge og deres muligheder for at deltage i frivillige aktiviteter. Det er imponerende, siger DUFs generalsekretær Kåre Månsson. Ishøj kom på andenpladsen og Roskilde på tredjepladsen.

Bragt i Viborg-folkeblad.dk, dknyt.dk, Danske Kommuner og Midtjyllands Avis

 



16-årige skal kunne stemme i Århus

08.11.11

De Radikale i Århus byråd mener, unge under 18-år skal have stemmeret. Partiet forslår, at byrådet ansøger Indenrigsministeriet om, de 16-17 årlige i Århus Kommune får stemmeret ved kommunalvalget i 2013. ”Ved at give stemmeret til de unge helt ned til 16 år, vil vi være med til at udvide demokratiet. Det Radikale Venstre mener, at Aarhus Kommune helt naturligt bør går foran, når det drejer sig om udvidelse af de demokratiske rettigheder”, siger Rabih Azad-Ahmad (R), der er 1. viceborgmester i Aarhus.

Bragt i Århus Stiftstidende, Tv2OJ.dk, Ritzaus Bureau, jp.dk og dr.dk.

 


Vil selv, kan selv

04.11.11

Netværk for minoritetsunge er i voldsom vækst. Udviklingen har været hjulpet godt på vej af offentlige integrationspuljer, der har medført etableringen af foreløbig ti nydanske ungdomsforeninger i DUFs partnerskabsprojekt. Noman Malik, der er DUFs konsulent på Partnerskabsprojektet, oplyser, at antallet af minoritetsunge i de tilknyttede ungdomsforeninger er næsten fordoblet de seneste tre år - fra 1.600 til 3.000 medlemmer - og i samme periode er der dannet 35 nye lokalafdelinger af nydanske ungdomsorganisationer. Der stilles krav om minimum fire lokalafdelinger for at kunne danne en landsorganisation, der kan godkendes af DUF. ”Jo flere lokalafdelinger, jo større demokratisk spredning”, siger Noman Malik.

Bragt i Weekendavisen

 



God debat om ny lov for foreningsarbejdet

01.11.11

Den nye folkeoplysningslov betyder, at alle kommuner 1. januar 2012 har pligt til at lave en folkeoplysningspolitik. Derfor var DUFs konsulent Thomas Le Dous og Søren Gøtsche fra DIF til møde i Kalundborg, hvor den nye folkeoplysningslov blev diskuteret. Desuden blev idéen om partnerskab med samarbejde på tværs mellem foreninger og aftenskoler, mellem aftenskoler og sundhedssektoren og mellem idrætsforeninger og skoler diskuteret.

Bragt i Kalundborg Nyt